Danmark har brug for et socialt beredskab

Coronakrisen har tydeligt vist, at et sundhedsberedskab ikke kan stå alene.

Debatindlæg

Af Vibe Klarup formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt den I Politiken den 16. juni 2020, 2. sektion, side 7.

Coronakrisen har affødt stor debat om det sundhedsmæssige beredskab.

Det er naturligt, at det kommer øverst på dagsordenen i en stor sundhedsmæssig krise. Men det stod hurtigt klart, at krisen blev særlig hård for sårbare og udsatte borgere, og det har samfundet ikke været gearet til at håndtere.

Derfor mener jeg, at vi i Danmark bør overveje at oprette et socialt beredskab på tværs af landet. Et socialt beredskab kan antage forskellige former, men handler i bund og grund om, at der på tværs af offentlige myndigheder, brancheorganisationer, ngo'er, civilsamfund, virksomheder m. fl. hurtigt kan iværksættes et effektivt socialt værn, så de mest udsatte og sårbare ikke falder igennem.

Derfor mener jeg, at vi i Danmark bør overveje at oprette et socialt beredskab på tværs af landet.
...

Det sociale beredskab bør udformes, så der er en konkret plan for, hvordan en nedlukning kan foregå uden at ramme mennesker med komplekse sociale problemer så hårdt, som det var tilfældet med coronakrisen. Da kommunerne lukkede ned, blev der etableret nødberedskab mange steder, og sammen med ngo-' er og civilsamfund iværksatte man en række tiltag, der skulle hjælpe udsatte borgere under nedlukningen. Det kan vi bygge videre på. Men det var ikke nok.

Nedlukningen fik mennesker med psykiske lidelser og sårbarhed til at isolere sig så meget, at de ikke engang kom ud, når de havde behov for lægehjælp. For nogle mennesker med afhængighed af rusmidler eskalerede forbruget, ligesom en del tidligere afhængige af rusmidler har oplevet tilbagefald, i forbindelse med at væresteder og aktivitetstilbud var lukket.

Mange mennesker har følt sig ensomme.

Så ensomme, at der er eksempler på selvmordsforsøg blandt personer, der ikke var selvmordstruede før krisen.

Hvis vi skal komme godt igennem pandemier, har vi brug for et stærkt socialt beredskab.
...

Derfor skal der være en plan for, hvordan vi forhindrer skadevirkninger af selvisolation og sikrer, at ingen ender med at sidde helt alene. Måske har vi brug for at indføre social værnepligt, til næste gang en pandemi rammer os, så f. eks. medarbejdere, der er sendt hjem og ikke kan udføre arbejdet hjemmefra, kan melde sig til andre nødvendige funktioner.

Coronakrisen viste, at mange meldte sig som frivillige på hotlines og til udgående hjælp. Det kan vi også tage med til næste gang. De fleste vil gerne hjælpe, blot det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Coronakrisen har tydeligt vist, at et sundhedsberedskab ikke kan stå alene.

Hvis vi skal komme godt igennem pandemier, har vi brug for et stærkt socialt beredskab.