LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Debat: Det er et alvorligt problem, at flere er blevet fattige - det må regeringen tage seriøst

26. sep. 2018

Skal Danmark leve op til FN’s verdensmål, er regeringen nødt til at tage spørgsmålet om fattigdom seriøst. Her vil en god start være at genindføre et officielt fattigdomsmål, afskaffe ”fattigdomsydelserne” og foretage konsekvensvurderinger af relevant ny lovgivnings virkning på fattigdom.

Af Jann sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Kristeligt Dagblad, onsdag 26. september 2018, 1. sektion, side 8.

Vokser fattigdommen i Danmark? Det er et af de spørgsmål, som Økonomi- og Indenrigsministeriet tager op i redegørelsen ”Fordeling og incitamenter 2018”, som udkom den 3. september, men som undgik mediernes bevågenhed. Ministeriets tal viser, at fattigdommen i Danmark er stigende – dog uden at ministeriet selv vil stå ved den konklusion.

Der er mange gode grunde til, at stigende fattigdom er et alvorligt samfundsproblem. Ifølge Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd må økonomisk fattige i langt højere grad undvære at gå til tandlæge, spise tre måltider om dagen eller købe lægeordineret medicin end ikke-fattige. Et dansk studie har for nylig konkluderet, at bare et enkelt år i fattigdom for en ung teenager kan resultere i et fald på over 12 procent i den erhvervsindkomst, vedkommende får som voksen. At Økonomi- og Indenrigsministeriet overhovedet tager spørgsmålet om fattigdom op, er overraskende positivt. Den officielle fattigdomsgrænse blev ellers afskaffet af regeringen efter valget i 2015. Siden da har regeringen fastholdt, at fattigdom ikke kan måles på indkomstindikatorer. Alligevel bruger regeringen selvsamme indkomstindikatorer til at belyse spørgsmålet om, hvorvidt fattigdommen i Danmark er stigende.

Konkret anvendes antallet af personer med såkaldt relativt lav indkomst, som i stor udstrækning dækker det samme som den forhenværende fattigdomsgrænse. Særligt når studerende udelades. Har man været i lavindkomstgruppen i tre eller flere år, svarer det til at være økonomisk fattig, resten kan defineres som étårsfattige.

Tallene i Økonomi- og Indenrigsministeriets redegørelse viser, at der i perioden fra 1996 til 2016 er sket en stigning i antallet af både økonomisk fattige og étårsfattige. Det bekræftes også af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds opgørelse. Fælles for begge opgørelser er, at antallet af personer, som i 2016 levede i økonomisk fattigdom, er på omkring 50.000 personer eller svarende til cirka én procent af befolkningen.

Danmark har i forbindelse med FN’s verdensmål forpligtet sig på at halvere antallet af personer, som lever i fattigdom i Danmark. Her går det ifølge ministeriet selv den forkerte vej.

Det rejser spørgsmålet: Hvordan vil fattigdommen udvikle sig fremadrettet? Ministeriets redegørelse forudsiger, at stigningen i antallet af étårsfattige vil aftage kraftigt og stabilisere sig nogenlunde på det nuværende niveau frem mod 2040. Det er dog meget uklart, hvad ministeriet lægger til grund for den optimisme.

Tallene fra både Økonomi- og Indenrigsministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i de seneste år har været en kraftig stigning i antallet af étårsfattige, og der er desværre ingen grund til at tro, at stigningen pludselig vil aftage – snarere tværtimod. I hverken ministeriets eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråds opgørelse er de langsigtede effekter af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen medregnet – indført i henholdsvis 2016 og 2017. Ifølge prognosen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil kontanthjælpsloftet alene kunne betyde en yderligere stigning på over 50.000 étårsfattige – svarende til cirka 25 procent.

Det går den stik forkerte vej med fattigdommen her til lands.

Skal Danmark leve op til FN’s verdensmål, er regeringen nødt til at tage spørgsmålet om fattigdom seriøst. Her vil en god start være at genindføre et officielt fattigdomsmål, afskaffe ”fattigdomsydelserne” og foretage konsekvensvurderinger af relevant ny lovgivnings virkning på fattigdom.