LUK

Debat: En lappelov, der skulle løse problemer med vold i psykiatrien, søges udbedret med en ny lap

18. dec. 2018

Penge, som er hårdt tiltrængt i både den regionale psykiatri og de kommunale psykosociale indsatser, fosser i øjeblikket ud til ingenting.

Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 18. december 2018, 1. sektion, side 17.

Regeringens lovforslag om justering af visitationskriterierne for 150 særlige pladser i psykiatrien er endnu en lap på den efterhånden meget sjusket sammensyede frakke, som psykiatrien er blevet.

Det hele begyndte i foråret 2016 med, at en ansat på et socialpsykiatrisk bosted blev knivdræbt af en beboer.

Det var det femte drab af denne type på fire år, og det var – og er – et tragisk symptom på tilstandene i psykiatrien. Der måtte gøres noget.

Men i stedet for at trække på den omfattende viden der er om forebyggelse af vold i psykiatrien og sætte ressourcer af til at omsætte den viden til praksis – det handler især om mere og bedre uddannet personale – fremtryllede regeringen et forslag om etablering af 150 nye pladser til såkaldt farlige beboere, og satspuljepartierne blev enige om at finansiere pladserne af satspuljen.

Formålet med de 150 pladser er at gøre en særlig indsats til svingdørspatienter, der kæmper med en kombination af svære psykiske lidelser og afhængighed af rusmidler. Samtidig skal pladserne forebygge vold og trusler mod personaler fra beboere, som ikke får en tilstrækkelig behandling.

Rådet for Socialt Udsatte har sammen med mange andre organisationer og fagfolk længe efterspurgt en langt bedre og mere koordineret indsats for denne meget udsatte gruppe brugere i psykiatrien. Men at det kunne gøres på denne måde, var der mange, der var skeptiske over for.

Aftalen og det efterfølgende lovforslag fik drøje hug af stort set alle organisationer på området og blev da også lavet om tre gange. Ikke desto mindre blev lovforslaget vedtaget den 2. juni 2017. Der blev afsat 400 mio. kr. til at etablere de 150 nye pladser, som skulle stå klar i løbet af 2018.

Men patienterne har ladet vente på sig. Som Jyllands-Posten har kunnet berette hen over efteråret, er det ca. halvdelen af pladserne, der er blevet oprettet, og af dem er det under halvdelen, der bliver brugt. I alt 40 personer er således p.t. indskrevet på én af de særlige pladser.

Det betyder, at penge, som er hårdt tiltrængt i både den regionale psykiatri og de kommunale psykosociale indsatser, i øjeblikket fosser ud til ingenting. Hver enkelt af de særlige sengepladser koster cirka 1,9 mio. kr. om året at drive, selv om de står tomme.

KL og Danske Regioner vil derfor skrotte pladserne og har foreslået at bruge 190 mio. kr. på at omlægge pladserne til ordinære sengepladser i psykiatrien.

Dette er regeringen dog ikke klar til. Regeringen og satspuljepartierne har i stedet aftalt at justere visitationskriterierne, så målgruppen udvides, og flere patienter forhåbentlig kan indskrives. Desuden vil man give regionerne mulighed for at visitere til pladserne, hvor det i dag kun er kommunerne, der kan visitere.

Problemet er bare, at det ikke er undersøgt ordentligt, hvorfor pladserne ikke bliver brugt, når der nu er et stort behov for tilbuddenes specialiserede behandling af psykisk lidelse og afhængighed af rusmidler.

Hvad betyder for eksempel dét, at kommunen har mulighed for at kræve, at en beboer opsiger sin nuværende bolig i et botilbud for at tage imod behandling på én af de særlige pladser? Bruger kommunerne den mulighed, og får det brugerne til at takke nej?

En lappelov, der skulle løse problemer med vold i psykiatrien uden at undersøge forholdene ordentligt, søges altså udbedret med en ny lap, uden at der er dokumentation for, hvor hullet er. Det ville klæde regeringen at sætte gang i en undersøgelse af, hvorfor pladserne ikke bliver brugt.

Mens vi venter, kan man godt forsøge at sætte en lap på dét hul, embedsmændene i ministerierne, KL og Danske Regioner nu har fået øje på. Som den er udformet i lovforslaget gør den næppe skade.