LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Debat: En uskik at inddrive gæld fra mennesker der ingen penge har

12. nov. 2016

Af Jann Sjursen, debatindlægget er bragt i Midtjyllands Avis den 12. november.

Det skal være muligt for alle, også mennesker, der skylder penge væk, at leve en anstændig tilværelse. Hvis man har gæld til private kreditorer, sikrer fogedretten, at man efterlades med et minimum til egen forsørgelse. Normalt er det kun kreditorer med rygmærker, som ikke tager den slags hensyn.

At det offentlige ikke engang spørger til menneskers betalingsevne før inddrivelsen, er en uskik. Det haster med, at Folketinget laver reglerne om tilbageholdelse af børne- og ungeydelse om. I samspil med kontanthjælpsloftet slår det benene væk under familier.

Den 20. oktober fik ca. 20.000 familier besked om, at deres børne- og ungeydelse ville blive helt eller delvist tilbageholdt pga. ubetalt gæld til kommunen. Problemer med inddrivelsessystemet hos Skat har betydet, at inddrivelsen af offentlig gæld i flere år har været ustabil. Men netop som kontanthjælpsloftet slog igennem den 1. oktober, så kom der altså igen gang i inddrivelserne. For en familie med en lav indkomst, fx hvor forældrene modtager kontanthjælp, udgør børne- og ungeydelsen en vigtig del af forsørgelsesgrundlaget. En familie med to børn på 2 og 5 år får til eksempel 8007 kr. pr. kvartal - penge, som sidst på året typisk bruges til vintertøj og julegaver.

Det usædvanlige ved dette er ikke så meget, at der er mennesker, der har gæld. Det usædvanlige er, at man kan indkræve pengene uden at lave en betalingsevnevurdering. En vurdering som sikrer, at familien har til dagen og vejen. »Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand«, står der i retsplejelovens § 509. Det er den bestemmelse, der også kaldes trangsbeneficiet, og som betyder, at selvom folk har gæld, skal de ikke betale den, hvis de ikke har råd. Alle mennesker, selv skyldnere, skal kunne opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod. Skat foretager af samme grund normalt ikke lønindeholdelse i fx SU og kontanthjælp, fordi borgere, der lever af disse ydelser, ikke kan forventes at have råd til at afdrage på gæld.

Denne uskik med at inddrive gæld uden at undersøge betalingsevnen foregår ikke kun ved tilbageholdelse af børne- og ungeydelsen. Det samme er tilfældet med den såkaldte 400 kroners-regel, som betyder, at hvis man skylder penge for fx parkeringsbøder eller kontrolafgift til DSB, kan Skat tilbageholde op til 400 kr. om måneden af ens indtægt, uanset hvor lav den er. Mange hjemløse og andre socialt udsatte er blandt dem, der månedligt må undvære 400 kr. af deres i forvejen meget lave ydelse. Skat inddriver efter denne regel penge fra 20.000 personer (2014), så reglen rammer rigtig mange.

Selvfølgelig må udgangspunktet være, at man skal betale de penge, man skylder. Men der må trods alt være en grænse for, hvor man automatisk kan tilbageholde ydelser til mennesker, der har meget lidt i indkomst.