LUK

Debat: Kan vi give det sociale frikort et mere seriøst forsøg?

31. jan. 2018

Mange socialt udsatte kan på grund af svære sociale problemer og sygdom ikke arbejde fuld tid på det almindelige arbejdsmarked, men vil gerne bidrage med dét, de kan. Regeringen foreslår nu, at der indføres et socialt frikort i 2019 og 2020, som giver socialt udsatte ret til en årlig skattefri arbejdsindkomst på op til 20.000 kr., uden at man bliver trukket i f. eks. kontanthjælp.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Politiken den 31. januar 2018, Sektion 2 (Kultur), Side 7 (Debat).

Rådet for Socialt Udsatte er meget positiv over for forslaget om det sociale frikort. Ordningen giver nogle af samfundets mest udsatte borgere mulighed for at få en reel økonomisk gevinst ved at yde dét, de kan, og derved både få glæden ved at bidrage og ved at tjene egne penge uden at blive modregnet i sociale ydelser.

Men regeringens forsøgsordning er på samme tid ret skuffende. Regeringen har slået meget på tromme for et socialt frikort. Det indgår som ét af kun seks konkrete sociale initiativer i regeringsgrundlaget. Det indgik i regeringens udspil til skattereform. Der har i andre sammenhænge været slået til lyd for, at det skal være en nem og ubureaukratisk løsning, som er umiddelbart anvendelig og forståelig for brugere og arbejdsgivere.

I lyset af det er udspillet skuffende. Så meget reklame for et forsøgsprojekt på to år med en konkret løsning, hvor man kan have sin tvivl om, hvorvidt de mest belastede hjemløse eller mennesker afhængige af rusmidler overhovedet kan bruge ordningen.

Den forudsætter, at man har en smartphone og en bankkonto - noget, som mange af de mest udsatte har svært ved at holde fast i.

Der er flotte ambitioner om, at forsøgsordningen skal hjælpe 4.000 socialt udsatte med et socialt frikort. Det lykkes næppe på kun to år at finde småbeskæftigelse til 4.000 socialt udsatte, selv hvis der sættes turbo på implementeringen. Og her er der ingen indikationer i lovforslaget på, hvordan det skal hjælpes på vej.

Forhåbentlig bliver der under behandlingen i Folketingets Socialudvalg tid til at udforske de overvejelser, som regeringen gør sig om, hvordan et socialt frikort skal komme så mange mennesker til gavn - det frikort, som regeringen har brystet sig meget af.

Der er brug for at få søsat det sociale frikort, men også for en seriøs forsøgsordning, der giver et ordentligt grundlag at drage konklusioner ud fra. Forsøgsperioden bør derfor være på mindst fire år, som man ofte ser det for satspuljeprojekter. Ellers risikerer investering i it-systemer, administration mv., der i øvrigt sluger broderparten af bevillingen, at blive spildt.