LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Debat: Kommuner underfinansierer socialt udsatte i økonomiforhandlinger

06. jun. 2018

Kommunerne sætter ikke flere penge af til at hjælpe landets socialt udsatte. Heller ikke selvom antallet af socialt udsatte er steget voldsomt de seneste år.

Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt den 6. juni 2018 på Altinget.dk

Kommunernes udgifter til indsatser og tilbud til socialt udsatte har i de seneste fem år ligget stort set uændret, når der ses bort fra et fald på cirka en milliard kroner fra 2010 til 2012.

Det kan man se i Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2018, der udkom for nylig. Selv ikke de mindre initiativer, der er gennemført på området som følge af satspuljeaftaler, kan aflæses i kommunernes udgifter.

Lidt anderledes ser det ud på regionernes udgifter til behandlingspsykiatrien. Her er der ifølge en analyse fra Sundheds- og Ældreministeriet sket et løft i indsatsen på lidt over en milliard kroner – dog alt sammen finansieret af satspuljemidler.

Der er ikke afsat en krone til socialt udsatte i de politiske prioriteringer i regionsrådene eller i forbindelse med de årlige kommunale økonomiforhandlinger.

Psykosocial indsats trænger til løft

I mit sidste indlæg gjorde jeg opmærksom på kommunernes underbehandling på misbrugsområdet.

Et andet område, der også trænger til politisk opmærksomhed og et økonomisk løft, er den psykosociale indsats. KL kom for nylig med et udspil, dog uden at sætte beløb på, men med mange gode idéer til indsatser.

Rådet for Socialt Udsatte peger særligt på tre behov i socialpsykiatrien:

Akutpladser i alle kommuner; tilbud, der giver indhold i hverdagen; og ikke mindst en massiv indsats for de mange, der har en psykisk lidelse og samtidig et misbrug af rusmidler, så de kan få en integreret og helhedsorienteret hjælp på tværs af kommune og region.

Vi løser ikke problemerne med underbehandling og manglende indsatser ved at flytte rundt på ansvaret mellem sektorerne. Problemerne løses kun ved, at de kommunale og regionale politikere sammen løfter ansvaret og insisterer på at finde gode og holdbare løsninger – og at staten tilfører de nødvendige ressourcer, så det bliver realistisk at løfte ansvaret.

Udgifterne falder, mens behovet stiger

Antallet af borgere, som har behov for psykiatrisk behandling i regionerne eller for socialpsykiatriske indsatser i kommunerne, er steget massivt. Men stigningen er slet ikke afspejlet i udgiftsudviklingen. Tværtimod er udgifterne i 2016 på det laveste niveau siden 2012.

Økonomer på Slotsholmen og i KL vil forsvare de faldende udgifter med, at man har omorganiseret indsatsen. For eksempel tilbyder kommunerne i højere grad bostøtte i egen bolig frem for et botilbud. Bostøtte kan være ønskværdig og bedre for den enkelte – men kan stadig ikke alene forklare det store fald i udgifterne til sociale indsatser og tilbud. Specielt ikke, når der, som nævnt, har været en massiv stigning i antallet af borgere med behov for hjælp.

Kommuner bør råde bod på underfinansieringen

De igangværende forhandlinger om kommunernes økonomi bør give anledning til at få rådet bod på det underfinansierede område for socialt udsatte. Drømmescenariet er en kraftig opprioritering, først i kommuneøkonomiforhandlingerne og senere i satspuljeforhandlingerne, hvor socialt udsatte også er en overset målgruppe.