Gå direkte til indhold
  • icon-quote-start Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre icon-quote-end Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

icon-mouse-scroll

Debat: Ny fleksjobreform skal rumme socialt udsatte borgere

08. jun. 2021

Selvom mange borgere i udsatte positioner står udenfor arbejdsmarkedets normale vilkår, ønsker mange stadig at arbejde. Et nyt fleksjobsystem skal sikre den rummelighed, der halter efter i dag.

Af Vibe Klarup formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt på Altinget: Arbejdsmarked den 8. juni 2021.

Hvis mennesker i socialt udsatte positioner skal have en chance for at blive en integreret del af arbejdsmarkedet, kræver det fleksibilitet. Det kræver forståelse og rummelighed – også når der er dårlige dage, der kan give ustabilt fremmøde. Og det kræver, at opgaverne tilpasses, så de er til at løfte, og at timetallet er til at overkomme.

Fleksjobordningen er som sådan en succes. Den giver hver dag mange mennesker adgang til et arbejdsmarked og et fællesskab, de ellers ville være udelukket fra. Det er godt for den enkelte, og det er godt for samfundsøkonomien og for samfundet som helhed.

Men for mange borgere i socialt udsatte positioner er vejen til fleksjob for lang. Det skal der gøres noget ved.

Socialt udsatte vil gerne arbejde

Langt de fleste borgere i socialt udsatte positioner står uden for arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan indgå på normale vilkår. Men ligesom andre ønsker mange sig et arbejde.

Næsten halvdelen af mennesker i socialt udsatte positioner – 48 procent – tilkendegiver i SUSY Udsat 2017, at de synes, at det er særdeles vigtigt at kunne klare sig selv økonomisk. Men som en borger meget sigende udtalte: ”Jeg kan godt arbejde, men jeg kan ikke passe et arbejde.”

Der er mange grunde til, at man kommer i en socialt udsat position. Det kan være, fordi man har problemer med rusmidler, psykiske lidelser eller traumatiske oplevelser. Ofte er der mange ting på samme tid, og fælles for alvorlige sociale problemer kan man sige, at de ikke går væk ved et trylleslag. Det kræver tid at komme ovenpå igen efter psykisk lidelse og hjemløshed.

Mennesker kan gå i behandling for afhængighed af rusmidler, men det betyder ikke, at den dag behandlingen afsluttes, så kan man indgå på fuld tid på en almindelig arbejdsplads. Her kan et fleksjob måske til gengæld være løsningen.

Arbejdspladser kan tilpasse sig

Fleksjob tildeles i dag til de mennesker, der vurderes til at have ”varig og væsentlig nedsat arbejdsevne”. Det er imidlertid lettere at vurdere, når problemet er en diskusprolaps, end når problematisk brug af stoffer eller alkohol er årsagen.

I den nuværende lovgivning fremgår det, at alle andre tilbud eller foranstaltninger skal være afprøvet, før man kan tilkendes fleksjob. Derfor sker det ofte, at kommuner afstår fra at vurdere borgernes permanente arbejdsevne, før de er ophørt med at anvende stoffer eller alkohol. Når forbruget fortsætter, som det jo ofte gør blandt andet på grund af ubehandlede traumer, fastholdes borgeren permanent i kontanthjælpssystemet. Og det er jo ikke meningen.

Som noget nyt har borgere i socialt udsatte positioner fået mulighed for at supplere deres kontanthjælp med indtægter optjent på det sociale frikort. Problemet med frikortet er, at grænsen på 20.000 kroner er så lav, at det er meget få timer, man kan arbejde på et år, inden man rammer loftet. Det betyder, at borgerens beskæftigelsesevne ikke udvikles tilstrækkeligt med ordningen.

Det sker eksempelvis for Hus Forbi’s medarbejdere på projektet Pant for Pant, der afhenter pant for virksomheder. Derfor vil projektet så vidt muligt gerne ansætte folk på fleksjob som et supplement til det sociale frikort. Medarbejderne på Pant for Pant lever ofte i hjemløshed, og mange har gæld og andre sociale og sundhedsmæssige problemer.

De er ikke nødvendigvis punktlig arbejdskraft, der kan forventes at møde til tiden på bestemte dage. Men arbejdspladsen kan tilpasse sig, og så har flere af medarbejderne stor arbejdsevne. Dette er et oplagt eksempel på, hvor en fleksjobløsning giver mening, hvis lovgivningen ændres.

Reformtjek skal skabe rummelighed

Problemet er, at visitationen til et fleksjob er lang og meget krævende for medarbejderne i projektet. Nogle oplever endda, at det tager årevis med møder på kommunen, ressourceforløb og lignende. Det skyldes lovkravet om permanente funktionsnedsættelser.

I Rådet for Socialt Udsatte ved vi, at misbrugsbehandling og andre behandlinger, som borgere i socialt udsatte positioner bør modtage for at blive løftet ud af deres situation, er komplekse og langvarige. Ofte tager de mange år.

En forudsætning for at lykkes er, at borgerne får sikkerhed om deres økonomi, mens behandlingen foregår. Det kan en fleksjobløsning give dem. Derfor ønsker Rådet, at kravet om permanente funktionsnedsættelser lempes til krav om længerevarende funktionsnedsættelser.

I Rådet for Socialt Udsatte ser vi derfor frem til serviceeftersynet af fleksjobreformen, og vi håber på et resultat, der bidrager til et mere rummeligt arbejdsmarked, så flere mennesker i socialt udsatte positioner kan få en fod indenfor og opleve de goder, der er ved at forsørge sig selv og være en del af et arbejdsfællesskab med gode kolleger og passende opgaver.