Ny fond vil næppe hjælpe socialt udsatte
En ny retssikkerhedsfond, som Advokatrådet foreslår, vil næppe nå frem til mange udsatte borgere, fordi de ikke bruger klagemulighederne.
Af Vibe Klarup formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt på Altinget.dk den 11. juni 2020.
Advokatrådet udgav 2. juni en rapport om retssikkerhed for udsatte borgere. Der har efterfølgende været fokus på forslaget fra Advokatrådet om en retssikkerhedsfond.
Spørgsmålet er, om Advokatrådets idé om en ny fond er den rigtige løsning på et vigtigt problem. I hvert fald er der en stor gruppe udsatte borgere, som aldrig ville nå frem til offerfondens kompensation.
Den skal blandt andet betale kompensation for det tab af social ydelse eller hjælp, som borgere med sociale klagesager i Ankestyrelsen lider, når Ankestyrelsen afgør sagen til borgerens fordel.
Det sker ifølge rapporten i 42 procent af sagerne (hjemvisning eller omgørelse). Forslaget har i øvrigt været fremme før. Idéen er at gøre op med, at kommuner sparer en udgift, mens sagen bevæger sig gennem det langsommelige ankesystem.
Spørgsmålet er, om Advokatrådets idé om en ny fond er den rigtige løsning på et vigtigt problem. I hvert fald er der en stor gruppe udsatte borgere, som aldrig ville nå frem til offerfondens kompensation.
Udsatte undlader at klage
Deres udfordring er, at de i meget lille omfang benytter klagemulighederne. Alt for få sager når frem til klagesystemet. Mange socialt udsatte opgiver at klage over afgørelser, som de er utilfredse med.
Det fremgår af en nylig undersøgelse af socialt udsattes brug af klagesystemet gennemført af Rådet for Socialt Udsatte. Undersøgelsen viser, at socialt udsatte undlader at klage, blandt andet fordi de ikke ved, at det er muligt.
Kun knap 40 procent af de adspurgte i undersøgelsen kunne huske, at de blev informeret om klageadgangen af kommunen. Mange fik ikke afslaget på ansøgningen meddelt skriftligt, hvilket gør det svært at tale med andre om afslaget og gå videre med en klage.
Kun knap 40 procent af de adspurgte i undersøgelsen kunne huske, at de blev informeret om klageadgangen af kommunen.
Problemet skal løses først
Blandt dem, der kender klagemuligheden, er det godt 40 procent, der afstår fra at klage. Først og fremmest fordi de ikke har overskud til det, men også af frygt for, at en klage vil have negative konsekvenser for dem.
En risiko ved forslaget om kompensation for tab i tilfælde af medhold i en klage kan være, at kommunerne vil rette fokus væk fra bedre retssikkerhed i sagsbehandlingen og i stedet fokusere på de mange faktorer, der kan få borgere til ikke at klage eller til at opgive at klage, så det bliver endnu sværere for socialt udsatte at klage.
Vi mener, der er behov for, at vi – måske også før vi udvikler nye instanser – holder fast i at løse problemet, der hvor det opstår.
Let adgang til uvildig rådgivning
Der er et stort behov for, at også kommunalpolitikerne og de kommunale chefer tager problemet med manglende retssikkerhed op. Det er et politisk ansvar lokalt.
Der er brug for, at Ankestyrelsen laver flere principafgørelser og flere praksisundersøgelser. Der er behov for betydelig forbedring af kommunikation til borgerne om afgørelser.
Især er der brug for, at socialt udsatte får let adgang til uvildig rådgivning på socialområdet i alle kommuner – gerne forankret i civilsamfundet.
Især er der brug for, at socialt udsatte får let adgang til uvildig rådgivning på socialområdet i alle kommuner – gerne forankret i civilsamfundet.
Det bedste ville være, at kommunerne selv formåede at rådgive og vejlede socialt udsatte borgere korrekt og fyldestgørende i forbindelse med afgørelser, men som det ser ud lige nu, er der brug for at bakke socialt udsatte borgere særligt op i at kunne navigere i og gøre brug af de retsprincipper, som gælder for alle borgere.
