Politikerne kan afskaffe hjemløshed, hvis de vil

Af Rådet for Socialt Udsatte: Vibe Klarup, David Adrian Pedersen, Christina Strauss, Cliff Kaltoft, Heinz Wolf, Kira West, Kristian Würtz, Majbrit Berlau, Nina Brünés. Indlægget er bragt i Politiken den 13. oktober 2021, 2. sektion, side 7.

Snart skal der forhandles en reform af hjemløseområdet.

Den gode nyhed til politikerne er, at det er muligt at afskaffe hjemløshed som socialt problem i Danmark, hvis bare viljen er til stede.

Ca. 6.400 mennesker lever i hjemløshed i Danmark, og trods skiftende regeringers hensigt om at nedbringe antallet, er det steget med 29 procent, siden Vive begyndte at tælle i 2009. Viljen har været der, men den helhedsorienterede indsats har manglet. Opgaven har været løst af alt for mange aktører på tværs af sektorer, som har bøvlet med koordineringen.

Aktørerne - og alle vi andre - har måske også manglet en grundlæggende tro på, at det for alvor er muligt at gøre noget ved problemet.

Den gode nyhed er, at Finland har vist vejen. Helsinki forventer at have afskaffet langtidshjemløshed i 2025. Mennesker kan hjælpes ud af hjemløshed. Metoden er udviklet og afprøvet og hedder Housing First.

Ideen bag Housing First er enkel - mennesker i hjemløshed skal have en betalelig bolig og den nødvendige sociale støtte til at sikre, at de kan bruge den. Der er solid dokumentation for, at metoderne i Housing First hjælper mennesker ud af hjemløshed, og det bør derfor være det bærende princip i hjemløseindsatsen.

Lige nu er det ifølge en rapport fra Socialstyrelsen kun 8 pct. af alle i hjemløshed, der får tilbudt en Housing First-indsats. Det på trods af, at det i en undersøgelse fra Ankestyrelsen vurderes af herbergerne, at ca. halvdelen af deres beboere er klar til at flytte i bolig med den rette støtte. 11 pct. har været klar til det i mere end et år. Årsagen til, at mange mennesker bor på herberg, er altså ikke, som mange tror, at de ikke ønsker egen bolig, men at der ikke er boliger, de kan betale.

Skal hjemløshed stoppes, kræver det en stærkere indsats for permanente boligløsninger.

Der er udfordringer over hele landet med at skaffe egnede boliger til mennesker i hjemløshed. Gennem de seneste år har der været store prisstigninger på private lejeboliger, samtidig med at sammenlægning af boliger og renoveringer mv. har ført til færre små almene boliger. Særligt i København og Aarhus er problemet stort. Det er derfor nødvendigt at bygge nye almene boliger, der er til at betale for mennesker, der modtager kontanthjælp.

Der er også behov for bedre udnyttelse af den eksisterende boligmasse i alle kommuner ved hjælp af den boligsociale anvisning. Løsningen er tæt samarbejde med boligorganisationerne og målrettet brug af anvisningsretten samt udvidede muligheder for også at anvise til privatejede udlejningsboliger.

Ligesom alle andre har hjemløse forskellige boligbehov. Derfor er der brug for bredde i bomulighederne, hvis vi skal hjemløshed til livs. De fleste vil helst bo i egen bolig, men for nogle er fællesskabet omkring boligen vigtigt. Her kan f. eks. skæve boliger og bofællesskaber være en løsning. Andre har brug for mere støtte i et specialiseret botilbud, f. eks. hvis alderdom og dårligt helbred giver behov for pleje.

Det er vigtigt at understrege, at Housing First ikke bare handler om at finde en bolig, men også om at sikre en socialfaglig indsats, som betyder, at den nye nabo kan fungere i sin lejlighed og i opgangen og ikke ender på gaden igen.

Housing First virker ikke i light-udgave. En bolig skal følges op med tilstrækkelig bostøtte. Der knytter sig tre typer af specialiseret bostøtte til Housing First. Den mest intensive støtteform er Assertive Community Treatment (ACT). For mennesker i social udsathed vil denne form ofte være nødvendig. ACT-metoden er bygget op om et tværfagligt team bestående af f. eks. psykiater, sygeplejerske, socialpædagog, misbrugskonsulent, beskæftigelseskonsulent og sagsbehandler, der støtter borgeren i at klare hverdagen og fastholde egen bolig. Støtten varer ved, så længe der er brug for den. Desværre bliver ACT stort set ikke brugt i Danmark. Det er noget af det første, der skal laves om på, hvis vi skal afskaffe langtidshjemløshed og sikre, at de nye beboere bliver en god del af deres nye lokalområde.

Den tværfaglige indsats er nødvendig, fordi hjemløshed er et resultat af komplekse sociale problemer. F. eks. er psykiske lidelser for 41 pct. en af årsagerne til, at de endte i hjemløshed. Derfor ser rådet ikke kun frem til en reform af hjemløseområdet, men også til de længe lovede løsninger på problemerne i psykiatrien med 10-årsplanen og reform af behandlingen af mennesker med samtidig afhængighed af rusmidler og psykisk lidelse.

Hvis man vil gøre op med hjemløshed, er det nødvendigt at hjælpe mennesker med de problemer, der i første omgang gjorde, at de endte i hjemløshed.