LUK

Debat: Regeringen må hurtigt vende skuden – lighed i sundhed for socialt udsatte

10. sep. 2019

Socialt udsatte dør i gennemsnit 19 år tidligere end andre. Årsagen er deres hårde liv, og at sundhedsvæsenet ikke er gearet at behandle dem godt.

Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 10.september 2019, 1. Sektion, side 20.

Det er positivt, at økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner styrker regionernes økonomi med 1,5 mia. kr. Forhåbentligt er det første skridt mod et bedre sundhedsvæsen. Nu er det op til regeringen med den kommende finanslovsaftale at vise, at de er klar til at sætte kurs mod et mere lige sundhedsvæsen.

Økonomiaftalen gør dog langtfra op med den store ulighed på sundhedsområdet. Socialt udsatte dør i gennemsnit 19 år tidligere end den øvrige befolkningen. Årsagen er både deres hårde liv, og at sundhedsvæsenet ikke er gearet til at give dem en ordentlig behandling. At vende skuden kræver en langt større og gennemgribende indsats.

Den indsats bør starte allerede nu ved finanslovsforhandlingerne. Der er akut brug for initiativer, der øger ligheden i sundhed. Rådet for Socialt Udsatte har mange idéer til, hvor regeringen kan begynde arbejdet. Her et par stykker.

Helt uomgængeligt er det, at psykiatrien må have et løft. Regeringen lægger op til en 10-års plan for psykiatrien. Alle problemer i psykiatrien kan ikke løses på en dag, men patienterne i psykiatrien kan heller ikke vente 10 år på hjælp. Derfor er det nødvendigt, at planen sikrer, at de store skridt for en bedre psykiatri bliver taget hurtigt.

Særligt mennesker med både psykiske problemer og misbrug bliver lige nu tabt i et behandlingssystem, hvor psykiatrien ikke vil hjælpe dem, før de er stoffri, og misbrugsbehandlingen ikke vil hjælpe dem, før de er raske. Det giver ulykkelige skæbner, og de kan ikke vente 10 år på en god løsning. Aftalen med regionerne varsler en bedre ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner på området.

Det handler dog ikke kun om ansvarsfordeling, men i endnu højere grad om udvikling af indsatser og udbredelse af de indsatser, der virker, herunder ikke mindst uddannelse af mange flere medarbejdere med kompetencer i indsatserne. Det arbejde skal sparkes i gang med det samme, og det kræver ekstra midler på finansloven.

Et andet oplagt sted at gå i gang er ved tandplejen. 42 pct. af socialt udsatte har mindre end 20 tænder i munden. Udover at tandproblemer giver mange smerter, fører det også til dårlig ernæring. Gratis tandpleje til de mest udsatte er en del af regeringens forståelsespapir. Det bør der rykkes på med det samme.

Vi skal give de mest udsatte fri adgang til tandbehandling, og for at forebygge store tandproblemer blandt fattige skal alle på kontanthjælpsydelser kunne få tandbehandling for op til 10.000 kr. uden beregning.

Et tredje stort problem er, at sundhedspersonalet ofte mangler kompetencer og tid til at tage sig ordentligt af socialt udsatte, når de møder op til behandling på landets hospitaler. F.eks. ved de ofte ikke nok om abstinensbehandling. At løse de problemer kræver flere ressourcer og bedre uddannelse af alt sundhedspersonale i håndtering af socialt udsatte.

Nogle af problemerne kan dog også løses ved hjælp af brobyggere. Socialsygeplejersker agerer oversættere mellem socialt udsatte, sundhedspersonale og kommuner i nogle regioner. Erfaringerne viser, at de har afgørende betydning for en god behandling af socialt udsatte. Der er derfor behov for, at ordningen udvides, og der bliver ansat socialsygeplejersker på alle akuthospitaler.

Socialt udsattes behov for sundhed er det samme som den øvrige befolknings. Men komplekse sundhedsproblemer og vanskelige livssituationer gør, at socialt udsatte ofte vil have behov for en særlig indsats.

Det er derfor nødvendigt, at socialt udsattes erfaringer bliver inddraget, når regeringen i den kommende tid skal til at vende skuden i retning af et mere lige sundhedsvæsen. Det gælder både i forhold til finanslovsaftalen og i arbejdet med en sundhedsaftale og 10-års-plan for psykiatrien, der forhåbentligt kan bane vejen for reel lighed i sundhed.