LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Debat: Socialt udsatte har ikke lige adgang til sundhed

26. mar. 2019

Det et stort problem for mange socialt udsatte, at sundhedsindsatserne bliver mere specialiserede, fragmenterede, og at fokus er på, at få patienten hurtigere gennem systemet.

Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 26. marts 2019, 1. sektion, side 19.

Regeringen arbejder på højtryk for at sikre en aftale om en ny sundhedsreform, som skal løse de mange nuværende og fremtidige udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for.

Ifølge regeringen er udfordringerne bl. a., at der er flere ældre, flere med kroniske sygdomme, store geografiske forskelle og manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Regeringens udspil overser imidlertid sundhedssystemets og samfundets store problemer med at få forbedringer på sundhedsområdet ud til socialt udsatte.

Det er veldokumenteret, at socialt udsatte har markant dårligere sundhed og trivsel end befolkningen generelt. Hvor 85 pct. af den danske befolkning vurderer deres helbred som værende godt, vældig godt eller fremragende, så er det samme kun tilfældet for 54 pct. af socialt udsatte.

Andelen af socialt udsatte, som lider af en langvarig sygdom, er på hele 63 pct. - det er næsten dobbelt så stor en andel som i resten af befolkningen. Der er også stor ulighed i tandsundhed. 40 pct. af socialt udsatte har færre end 20 tænder tilbage. Hos befolkningen generelt er andelen blot 5 pct.

Også hvad angår folkesygdommen stress, er socialt udsatte særligt hårdt ramt. Mens godt 17 pct. af befolkningen oplever stress i dagligdagen, så gælder dette for næsten hver anden af de socialt udsatte.

Det er skræmmende høje tal, som desværre også taler sit klare sprog i den forventede levetid. Socialt udsatte lever i gennemsnit 19 år kortere.

Uligheden bliver slående, når man samtidig kan konstatere, at der ingen nævneværdige forbedringer er sket de seneste 10 år, hvad angår socialt udsattes sundhed og trivsel.

Det på trods af forsøg med nye satsninger og gode tiltag. For eksempel har de fleste regioner efterhånden ansat socialsygeplejersker på hospitalerne, som kan hjælpe og koordinere indsatserne for socialt udsatte. En mærkbar positiv udvikling i statistikken er dog udeblevet. Antallet af socialsygeplejersker er da også få.

De undersøgelser, der er lavet på området, indikerer, at mange sundhedsydelser i praksis ikke er tilgængelige for socialt udsatte.

Utilgængeligheden kan bl. a. skyldes, at socialt udsatte kun bliver behandlet for det mest akutte, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet.

Det bliver sjældent til en mere grundig udredning og behandling, som mange socialt udsatte egentlig har brug for og krav på.

Et ofte kaotisk liv og et sundhedsvæsen, som ikke er tilgængeligt og imødekommende for udsatte, gør, at udsatte ikke selv opsøger sundhedstilbuddene.

Det er et stort problem for mange socialt udsatte, at sundhedsindsatserne bliver mere specialiserede, fragmenterede, og at fokus er på, at få patienten hurtigere gennem systemet.

De mange specialiserede tilbud med fokus på hver sin specifikke faglighed fører ofte til, at ingen tager hånd om patientens samlede helbredsproblem.

Derudover bliver ansvaret for den enkelte patient skubbet frem og tilbage mellem kommuner og regioner, når det drejer sig om mennesker med en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug - det giver store udfordringer i forhold til at lave sammenhængende behandlingsforløb.

Dertil kommer, at egenbetalingen på bl. a. medicin og en række andre behandlinger, herunder ikke mindst tandbehandling, er så høj, at mange socialt udsatte simpelthen ikke har råd til det. Mulighederne for at få dækket egenbetalingen af det offentlige er for ringe eller for langsommelige og bureaukratiske.

Hvis sundhed og trivsel skal være for alle - inklusiv socialt udsatte, hvilket Danmark har tilsluttet sig i forbindelse med FN's verdensmål - så skal de nuværende strukturer og opdelinger gås efter i sømmene.

Regeringens udspil tager nogle gode, men spæde skridt med de initiativer, der skal skabe mere sammenhæng.

Men først og fremmest skal målet om at nå socialt udsatte med en sundhedsreform være tydeligt og udtalt. Det savnes i den grad i regeringens oplæg til reform.