Socialt udsatte klager sjældent over afgørelser
Socialt udsatte klager sjældent over afgørelser i deres sager, på trods af at kommunerne begår mange fejl i sagerne. Klagesystemet er ikke et retssikkerhedsmæssigt sikkerhedsnet for socialt udsatte.
Af Vibe Klarup, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt på Arbejderen.dk den 6. august 2020.
Socialt udsatte klager ikke over afgørelser. Det er et problem for deres retssikkerhed og bidrager ultimativt til et dårligere socialt sikkerhedsnet.
En rapport fra Advokatrådet, der udkom tidligere på sommeren, viser, at mens 8 procent af borgere med en sag om merudgifter (i forbindelse med handicap) klager, gælder det kun 1 procent af borgerne med en sag omhandlende behandling (enten stofmisbrug eller anden). Og det er på trods af at andelen af fejl i de to typer af sager er lige stor.
Socialt udsatte klager ikke over afgørelser. Det er et problem for deres retssikkerhed og bidrager ultimativt til et dårligere socialt sikkerhedsnet.
Mange fejlafgørelser i kommunerne
Der har de seneste år lydt ramaskrig over, hvor mange fejl kommunerne begår i sager vedrørende børn med handicap. Men tilsyneladende er der endnu flere fejl i de sager, der vedrører socialt udsatte.
Tal, som Ankestyrelsen har leveret i forbindelse med Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af socialt udsattes brug af klagesystemet viser for eksempel, at Ankestyrelsen i 2018 omgjorde 64 procent af de sager, de behandlede vedrørende stofmisbrugsbehandling.
Det betyder, at kommunerne i 64 procent af tilfældene enten havde truffet en forkert afgørelse eller ikke havde oplyst sagen godt nok. Det er ganske bekymrende, når man tænker på, hvor mange sager der med al sandsynlighed ikke bliver klaget over og derfor aldrig når frem til Ankestyrelsen.
Det betyder, at kommunerne i 64 procent af tilfældene enten havde truffet en forkert afgørelse eller ikke havde oplyst sagen godt nok.
Klageadgang er afgørende for retssikkerheden
Klageadgang er en central del af retssikkerheden, fordi det betyder, at borgerne har mulighed for at få afgørelser prøvet af en anden instans, sådan at de principielt er beskyttet mod forkerte afgørelser. Det er især vigtigt, når man er socialt udsat og derfor ofte er dybt afhængig af, at myndighederne giver én den hjælp, man har brug for, og som lovgiverne har besluttet, at man har ret til.
Men netop for socialt udsatte eksisterer der mange barrierer for at bruge det formelle klagesystem. Dem kortlægger Rådet for Socialt Udsatte i den førnævnte undersøgelse af socialt udsattes brug af klagesystemet.
Mangler forudsætninger for at klage
Undersøgelsen viser, at problemerne begynder, allerede før der bliver truffet en afgørelse. Mange socialt udsatte oplever nemlig, at de ikke får korrekt vejledning og rådgivning i kommunerne.
Det er besværligt at søge om hjælp, og der er mange fejl i de afgørelser, de får. Når afgørelsen kommer, oplever mange, at den kun gives mundtligt, og det er svært at klage og svært at bede om hjælp til at klage, når man ikke har noget skriftligt at forholde sig til.
Samtidig er det også et problem, at mange socialt udsatte synes, at kommunernes breve er svære at forstå, og klagevejledningen er mangelfuld. De lange sagsbehandlingstider i både kommunerne og Ankestyrelsen får det til at virke meningsløst at klage.
Socialt udsatte opgiver derfor som oftest at klage, fordi det er for bøvlet. Men Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse viser også et andet alvorligt problem. Flere socialt udsatte undlader at klage, fordi de er bange for at ødelægge forholdet til sin sagsbehandler eller til kommunen generelt.
De er afhængige af myndighedernes hjælp og vil ikke risikere, at en klage skader dem i forhold til fremtidige anmodninger om støtte. Derfor er der brug for en gennemgribende gennemgang af kommunernes sagsbehandling og af klagesystemet, der kan sikre, at det bliver reelt tilgængeligt for socialt udsatte.
Brug for uvildig og uafhængig rådgivning
Et oplagt sted at starte ville være, hvis der i alle kommuner var let adgang til en uvildig og uafhængig rådgivning, der også kunne hjælpe den socialt udsatte borger med at sende en klage, hvis det giver mening.
For klagen er ikke kun vigtig for den person, der føler sig dårligt eller forkert behandlet, men også for lovgivere og for forvaltningen, fordi klagen kan pege på forhold, der ikke fungerer godt nok – og det er første skridt til at få dem ændret.
Et oplagt sted at starte ville være, hvis der i alle kommuner var let adgang til en uvildig og uafhængig rådgivning, der også kunne hjælpe den socialt udsatte borger med at sende en klage, hvis det giver mening.
I den forbindelse er Ankestyrelsens principafgørelser også et vigtigt redskab. Derfor en klar opfordring til at Ankestyrelsen foretager flere af dem.
