Gå direkte til indhold
  • icon-quote-start Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre icon-quote-end Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

icon-mouse-scroll

Debat: Socialt udsatte kommer i klemme når bankerne lukker for kontanthævninger

27. dec. 2020

Under coronakrisen lukker bankerne kontantkasserne, og kunderne må klare sig med hævekort, men det kan stille socialt udsatte borgere i en vanskelig situation.

Af Vibe Klarup formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 27. december 2020, 1. sektion side 31.

Coronakrisen førte til nytænkning på det sociale område. Nedlukningen blev en udfordring for f. eks. hjemløse, personer med stofmisbrug og andre socialt udsatte mennesker.

Man fandt overnatning til hjemløse, gav personer med stofmisbrug substitutionsbehandling, og da bankerne lukkede, kunne man hæve sin kontanthjælp eller pension på et kommunalt kontor.

Det sidste var vigtigt, fordi der er mennesker, som har svært ved at have et hævekort - f. eks. mennesker, der lever på gaden. Hævekortet går tit i stykker, bliver tabt eller stjålet. Men selv uden et hævekort skal man kunne hæve sine penge, så man kan købe mad, medicin og andre fornødenheder.

Men under coronakrisen lukker bankerne kontantkasserne. Krisen betyder, at færre bruger dem, siger bankerne. Og så er der penge at spare ved at lukke dem. Det er altså blevet en kærkommen rationaliseringsgevinst for bankerne. Men det har en utilsigtet konsekvens.

Senest har Københavns Kommune, Finans Danmark og enkelte banker i København lavet en nødordning, hvor man kan hæve kontanter mod forudbestilling fire dage i forvejen. Det kan lyde fuldt ud fornuftigt, men er ikke en reel løsning for mennesker, hvis liv er kaotisk og uhyre kortsigtet. Nogle borgere ved ikke, hvor de opholder sig i morgen, eller hvor de sover i nat. At planlægge fire dage frem er svært. Det er selve definitionen på deres udsatte situation.

Det er et problem, at socialt udsatte med brug for at hæve penge ved personligt fremmøde ikke har mulighed for det. Det er det også for mange ældre og andre, der ikke er fortrolige med Mobilepay eller betalingskort. Der var en vis opmærksomhed på den gruppe, da loven om offentlige betalinger blev vedtaget i Folketinget i 2007 - loven betød, at alle skulle have en Nemkonto, som offentlige ydelser betales til, og at alle borgere havde ret til at få en bankkonto.

Men løsningen udeblev.

Politikerne må veksle datidens opmærksomhed til nutidigt ansvar for at løse problemet permanent. For perspektivet er, at vi som samfund bliver mere digitaliseret. Det giver mange af os nye og enklere måder at være i kontakt med offentlige myndigheder på. Det sparer os for tid og bøvl. Men for en gruppe borgere, herunder de allermest udsatte, mennesker med svære psykiske lidelser og kaotiske liv, medfører det nøjagtig det modsatte: Vi pålægger de mest udsatte af os mest bøvl. Det synes vi i Rådet for Socialt Udsatte ikke er rimeligt.

Erhvervsminister Simon Kollerup har udtalt, at han vil finde en løsning på problemet. Det ser vi frem til. Og vi beder om, at løsningen findes hurtigt.