Gå direkte til indhold
  • icon-quote-start Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre icon-quote-end Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

icon-mouse-scroll

Debat: Socialt udsatte skal i langt højere grad være med til at udvikle sundhedsvæsenet

06. maj 2021

Mennesker i socialt udsatte positioner og deres levede livs erfaringer bør i langt højere grad høres, anerkendes og anvendes, når det kommer til udvikling af vores fælles sundhedsvæsen, end det er tilfældet i dag.

Af Vibe Klarup formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt på sundhedsmonitor.dk den 6. maj 2021.

Alle har ret til en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet – men det får borgere i socialt udsatte positioner langt fra altid.

Vi hører desværre stadig alt for mange historier om mennesker, der ikke bliver mødt på en ordentlig måde i sundhedsvæsenet, og som ikke får den nødvendige behandling af ofte komplicerede helbredsproblemer.

Undersøgelser viser, at det ikke blot er enkelthistorier. Får man f.eks. kræft, er chancen for at komme godt ud på den anden side op mod 15 procentpoint større, hvis man er blandt dem med højest indkomst, end hvis man er blandt dem med de laveste indkomster.

Den dårligere behandling er katastrofal ikke mindst fordi, mennesker i socialt udsatte positioner ofte også har mange helbredsproblemer, der påvirker deres livskvalitet markant.

85 procent af den almene befolkning vurderer selv deres helbred som værende fremragende, vældig godt eller godt. Men blandt socialt udsatte borgere er det kun lidt over halvdelen (54 procent), der gør det samme.

Socialt udsatte borgere er væsentligt mere stressede, har oftere smerter, hovedpine, langvarige sygdomsforløb og lider mere af træthed og mangel på energi, end den øvrige befolkning gør. Det viser Rådet for Socialt Udsattes SUSY-Udsat-undersøgelser meget tydeligt.

Det dårligere helbred medvirker til en betydeligt kortere levetid blandt socialt udsatte borgere, der i gennemsnit dør 19 år tidligere end den øvrige befolkning.

Hvem sætter retningen for sundhedssystemet?

Det skal der gøres noget ved. En af de ting, der skal til, er, at borgere i socialt udsatte positioner i langt højere grad skal være med til at udvikle sundhedsvæsenet.

Vi kan ikke forvente, at alle perspektiver kommer med, når de store patientorganisationer, kommuner og regioner sætter sig sammen for at forme sundhedsvæsenet. Løsninger, der forbedrer sundhedsvæsenet for det store flertal, dækker ikke nødvendigvis behovene for dem, der kæmper med mange forskellige problemer på én gang – f.eks. psykiske lidelser, problematisk brug af rusmidler og somatiske lidelser samtidig.

Der er derfor behov for, at der bliver opbygget strukturer, der sikrer, at socialt udsatte borgeres perspektiv bliver en del af ligningen, når rammerne lægges for fremtidens sundhedsvæsen.

I Region Hovedstaden og senest i Region Syddanmark er der oprettet regionale udsatteråd, der bidrager med viden, erfaringer og rådgivning, når der skal træffes beslutninger om sundhedsvæsenets indretning og tilbud i regionerne.

I Region Hovedstaden har det allerede givet resultater.

Ved sidste budgetforhandling er der afsat penge til, at de gode erfaringer med socialsygeplejersker kan cementeres og videreudvikles med ansættelse af en socialoverlæge. På den måde ses der allerede resultater af at invitere socialt udsatte borgeres perspektiv ind i sundhedsudviklingen. De gode erfaringer bør spredes til andre regioner.

Hvor der er vilje, er der vej

Der har de seneste år været en stærk politisk dagsorden for lighed i sundhed. Politikere i stat, kommuner og regioner kender godt problemet, og viljen til at gøre noget ved det er udtalt.

Der er altså ikke mangel på vilje hverken på politisk eller praktisk niveau, men faktum er, at socialt udsatte borgeres sundhed stadig halter langt bagefter.

Så der er brug for nye tiltag, der sikrer, at den viden borgere i socialt udsatte positioner har, kommer med i udviklingen af sundhedsvæsenet. Oprettelsen af regionale udsatteråd er et godt sted at starte. Men det skal tænkes bredere.

I Kræftens Bekæmpelse har de altid patienter med i alle deres forskningsudvalg. I starten var eksperter og læger skeptiske, men det har gjort en forskel for hvilke projekter der udvælges og udvikles – og alle er nu enige om, at det tilføjer vigtig viden.

Samme tilgang bør vi have i udviklingen af sundhedsvæsenet. Vi skal have borgerne på banen, og vi skal sikre involvering, der også giver plads til de mennesker, der ikke normalt kommer til orde.

Skal vi løse problemerne med ulighed i sundhed, er det nemlig nødvendigt, at indsatsen for borgere i socialt udsatte positioner tænkes ind i alle dele af systemet – det sikrer vi bedst ved at få dem med om bordet.