LUK

Debat: Socialt udsattes dårlige tænder er en skamplet på velfærdsstaten

24. sep. 2018

Indfør tandplejefrikort, som giver ret til gratis tandbehandling til socialt udsatte. Det vil ikke blot mindske smerter, men give et mere værdigt liv for mange.

Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Politiken, mandag 24. september 2018, sektion Kultur, side 5.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) står i dette efterår i spidsen for et arbejde, som skal munde ud i nye rammer for tandplejen, og et bredt politisk flertal står bag.

Det er en kærkommen lejlighed til én gang for alle at få gjort op med den massive ulighed i tandsundhed, som Socialdemokratiet i weekenden i øvrigt også forsøgte at sætte fokus på med sit udspil på socialområdet. Mange socialt udsatte kommer på grund af både sociale og økonomiske barrierer ikke til tandlægen.

Enhver, som har prøvet at have tandpine, ved, at det er noget nær det mest smertefulde, man kan udsættes for. Tænk så på, at mange socialt udsatte har tandsmerter rigtig ofte. Næsten hver femte hjemløs har f.eks. haft tandsmerter de seneste 14 dage ifølge Statens Institut for Folkesundhed, og næsten hver anden socialt udsatte har mindre end 20 tænder tilbage.

For os, som heldigvis kun i korte perioder af livet oplever tandpinens gennemtrængende jag, kan det være svært at sætte sig ind i, hvordan det er at leve med huller i tænderne, knækkede tænder, betændelse i tandkødet eller tandbylder så godt som hele tiden.

Nogle socialt udsatte fortæller, hvordan de prøver at udvikle særlige ’tyggesystemer’ for at mindske smerterne, når de spiser. En socialt udsat kvinde, Karen på 45 år, fortæller, at hun har haft tandpine, så længe hun kan huske tilbage, fordi hun hverken har råd til eller tør gå til tandlægen, som ikke er uddannet til at behandle borgere med komplekse sociale problemer. Knud på 41 år, som også lever på kanten af samfundet, fortæller, at han på et tidspunkt sagde til en tandlæge: »Hak hele lortet ud!«. Så kunne han slippe for mere gråd som følge af sine dårlige tænder og frygt for ubetalelige tandlægeregninger.

Dårlige tænder er ikke blot fysisk pinefuldt, men et synligt og for mange skamfuldt tegn på et marginaliseret liv.

Maria på 35 år, som er hjemløs og må bruge toilettet på Københavns Hovedbanegård for at få adgang til at børste tænder, fortæller, at hun i mødet med andre mennesker altid sørger for at smile på en bestemt måde for at skjule sine dårlige tænder. Det er flovt at have dårlige tænder. Og det er svært at forstå, at samfundet accepterer, at der er borgere, som må leve under de vilkår. Vi ville nok ikke i samme grad acceptere, at der var en stor gruppe borgere her i landet, som rendte rundt med åbne benbrud uden at få en behandling. Hvorfor accepterer vi så de ubehandlede tandlidelser?

Socialt udsatte bør, som de personlige fortællinger ovenfor med tydelighed illustrerer, få adgang til gratis og rummelig tandbehandling. Derfor foreslår Rådet for Socialt Udsatte nu sundhedsministeren, at der indføres et ’tandplejefrikort’, som giver ret til gratis tandbehandling til socialt udsatte, defineret efter den afgrænsning, som er gældende i serviceloven. Med det formål at forebygge dårlig tandsundhed blandt mindrebemidlede foreslår vi også, at tandbehandling for op til 10.000 kr. gøres gratis for alle på kontanthjælpsydelser.

Det er dog som sagt ikke kun regningen, som holder socialt udsatte fra tandlægen. Socialt udsatte har samtidig brug for at kunne komme hos en tandlæge, hvor de er ønskede som patienter – på trods af deres skævheder og særlige behov. Derfor foreslår rådet konkret, at den såkaldte herlevmodel udbredes til hele landet. Det indebærer, at kommunerne skal have et kommunalt opsøgende og behandlende tandplejetilbud til socialt udsatte. Modellen har fungeret i Herlev Kommune i mere end 20 år med rigtig gode resultater. Samtidig bør der afsættes penge til frivillige tilbud, f.eks. tandplejebusser, der kan fungere som brobygger for bl.a. mennesker, som lever på gaden.

Endelig foreslår vi halvårlige tandtjek for personer i substitutionsbehandling, f.eks. metadon, som giver mange tandproblemer. Det lyder dyrt, vil mange nok sige. Men det kommer helt an på, hvordan man ser det. Det kan blive langt dyrere i længden, hvis man ikke handler nu. Dårlig tandsundhed kan påvirke den enkeltes generelle sundhedstilstand, overskud til at håndtere andre sociale problemer og adgang til arbejdsmarkedet.

Hvem ansætter Knud uden tænder i et job? Hvordan skal Karen få overskud til at komme ud af hjemløshed, når hun ikke engang kan tygge sin mad uden et have ondt? Hvis tandplejen skrues sammen på en ny måde, så tandsundheden blandt de dårligst stillede forbedres markant, vil det ikke blot mindske smerter, men give et værdigere liv for mange.

Det vil fjerne den skamplet på velfærdsstaten, som den store ulighed i tandsundhed udgør i dag.