LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Debat: Styrk herberger og forsorgshjem

01. mar. 2017

Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, debatindlægget er bragt i Altinget den 1. marts 2017.

Debatten om den kommende hjemløsehandlingsplan er godt i gang, også her på Altinget.

Ask Svejstrup, sekretariatsleder i Sand – De hjemløses landsorganisation, har for eksempel en meget relevant pointe, når han fremhæver, at der bruges enorme ressourcer i det sociale system på at ”rydde op” i det kaos, jobcentrenes indsats kan efterlade i socialt udsattes liv.

Det er en central pointe, som ikke handler om at skyde skylden på de ansatte i jobcentrene – men om, at der er behov for at se på systemets indbyggede fejl, hvis man vil knække den opadgående kurve over antallet af hjemløse i Danmark.

Det er jo grænsende til det absurde, når den indsats, der ydes i beskæftigelsessystemet – og som i øvrigt lægger beslag på rigtig mange skattekroner – faktisk modarbejder den indsats, som foregår i det sociale system.

Lidt sarkastisk kan man sige, at der af og til burde gives kompensation til socialt udsatte for de skader, beskæftigelsessystemet kan volde den enkelte – foruden kompensation til de mange frivillige sociale organisationer, der bruger tid og ressourcer på at rette op på skaderne. 

Når ingen hjælp føles mest attraktivt

Den yderste konsekvens af fejlslagne indsatser i det offentlige system er, at socialt udsatte slet og ret ”tjekker ud” og frasiger sig hjælp og understøttelse og går på gaden. De opgiver ganske enkelt systemet.

Det er et udtryk for, at hjælpen, som tilbydes, enten ikke er tilgængelig eller er forbundet med en sådan grad af krav og stigmatisering, at alternativet i form af et nej tak til hjælp opleves mere attraktivt.

Der er borgere i Danmark, herunder hjemløse, som hverken har en arbejdsindtægt eller får understøttelse – det er dem, som med et lidt misvisende udtryk også kaldes ”selvforsørgende”. Det kan for eksempel være flaskesamlere eller tiggere.

Tendensen er et tankevækkende udtryk for, at det sociale hjælpesystem på visse punkter har fejlet. Det er godt med for eksempel overførselsindkomster, der bekæmper fattigdom og social nød, men hvis folk vælger ikke at tage imod tilbuddene, fordi betingelserne for at modtage ydelserne er for nedværdigende eller krævende, så lykkes samfundet ikke med det overordnede mål. 

Brug for lavtærskeltilbud

Det forhold, at der trods housing first-metoder stadig er borgere, som ”tjekker ud”, bekræfter, at der til stadighed er brug for lavtærskeltilbud, hvor den enkelte kan komme direkte ind fra gaden.

De såkaldte § 110-botilbud spiller en helt central rolle. Rådet for Socialt Udsatte fik i 2015 SFI til at gennemføre en brugerundersøgelse på § 110-botilbuddene, og den viste blandt andet, at de unge er mindre tilfredse med tilbuddene end de ældre hjemløse.

En handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed bør adressere denne udfordring og bør i det hele taget give et løft til de vigtige herberger og forsorgshjem, som kan være bindeledet mellem et liv på gaden og et liv i egen bolig. 

Flere ældre hjemløse kræver fokus

Og når nu vi er ved de unge hjemløse, så er Rådet for Socialt Udsatte naturligvis enig i, at det er helt afgørende, at der sættes massivt ind over for denne gruppe. Det er meget bekymrende, at der sker så voldsom en stigning i antallet af unge hjemløse.

Det har flere indlæg her på Altinget fremhævet.

Samtidig vil Rådet dog gerne gøre opmærksom på, at den seneste hjemløsetælling faktisk også viste, at der er sket en stigning i antallet af hjemløse over 50 år. Det er en gruppe, som ikke må glemmes. Én af årsagerne til, at der er flere hjemløse over 50 år, kan være, at også hjemløse lever længere.

Det er jo meget positivt. Men det kan forstærke behovet for eksempelvis særlige plejeboliger til denne målgruppe af borgere, som har levet et hårdt og slidsomt liv. Det er også et forhold, som en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed bør have med.