LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Debat: Tyveriet fortsætter efter satspuljens afskaffelse

13. dec. 2018

Afskaffelsen af satspuljen fører flere gode ting med sig, men det er uacceptabelt, at udhulingen af overførselsindkomsterne fortsætter.

Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt på Altinget.dk/social den 13. december 2018.

Rådet for Socialt Udsatte hilser satspuljens afskaffelse velkommen. Rådet har længe ønsket sig en anden model og et nyt system for det udviklings- og driftsarbejde, der hidtil har ligget i satspuljen – særligt har satspuljens finansieringsmodel været grundlæggende uretfærdig.

En slags tyveri, hvor man har taget op til 0,3 procent fra overførselsindkomsterne om året gennem mindreregulering i forhold til den generelle lønudvikling og lagt dem i satspuljen.

For det første er det positivt, at de varige udgifter på det sociale område og de mange små og få store politiske initiativer på social-, psykiatri- og beskæftigelsesområdet fremover grundlæggende skal finansieres via den almindelige finanslov i stedet for helt eller delvist via satspuljen.

Reservepulje er afgørende for socialt udsatte

For det andet er det positivt, at der fra 2022 oprettes en ny reservepulje på 600 – 800 millioner kroner årligt som erstatning for den hidtidige satspulje – desværre er reservepuljen i 2020 og 2021 meget lille.

Det er vigtigt, at reservepuljen sikrer midler til nye forsøg og udvikling af sociale indsatser og projekter.

Det er særligt vigtigt på den del af socialområdet, hvor der er stort behov for udvikling og nytænkning, men som ikke kan eller bør være genstand for investeringsprojekter gennem for eksempel den nye sociale investeringsfond – blandt andet når en forsøgsindsats ikke har til formål at skabe et afkast gennem besparelser, men i stedet har fokus på at forøge livskvaliteten for målgruppen.

Dette er særligt relevant, når det handler om målgruppen af socialt udsatte.

Mindre bøvl og bureaukrati

Det må derfor være i alles interesse, også efter et kommende folketingsvalg, hvor puljen endelig skal forhandles på plads, at der bibeholdes en pulje i den størrelsesorden til netop det formål.

Håbet må i den forbindelse være, at den nye pulje bliver væsentligt mindre bureaukratisk at søge midler fra.

Særligt så det ikke bliver sværere for de mindre civilsamfundsorganisationer at få del i midlerne og leve op til dokumentationskrav med videre.

Godt med obligatorisk pensionsopsparing

For det tredje er det positivt, at regeringen med finanslovsaftalen adresserer det problem, at mangeårige modtagere af kontanthjælpsydelser og førtidspension ikke har haft mulighed for at betale til en pensionsopsparing.

De kan derfor se frem til en om muligt endnu sværere dagligdag den dag, de kun har folkepensionen at klare sig for.

Målsætningen med en obligatorisk pensionsopsparing svarende til det beløb, der tidligere blev ført over i satspuljen, er god – for selvom socialt udsatte i snit lever 19 år kortere end resten af befolkningen, er der trods alt en hel del socialt udsatte mennesker, der ender med kun at have deres folkepension at leve for i pensionisttilværelsen.

Overførselsindkomster udhules stadig

Men der, hvor kæden springer af, er det fortsatte tyveri, hvor man finansierer pensionsopsparingen gennem at fastholde mindrereguleringen af kontanthjælp, førtidspension og dagpenge.

Her burde regeringen i stedet have truffet det mere retfærdige valg: at lade alle overførselsindkomster stige i takt med den generelle lønudvikling.

De 0,3 procent til pensionsopsparingen burde lægges oven i ydelsesbeløbet.

Der er gennem årene sket en langsom, men sikker udhuling af købekraften for modtagere af overførselsindkomst.

Med den valgte model fortsættes udhulingen af overførselsindkomsterne, som allerede nu er cirka syv procent mindre og frem mod 2030 bliver cirka 14 procent mindre, end de ellers ville have været, hvis de fulgte med lønudviklingen uden satspuljetyveriet og den afdæmpede regulering, jf. Skattereformen 2012.