LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Debatindlæg i Kristeligt Dagblad: Social retning uden mål? Der skal skabes reelle forbedringer for de socialt udsatte

16. apr. 2016


Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte


Social-og indenrigsminister Karen Ellemann(V) overvejer nu, hvordan Venstre-regeringens sociale mål skal se ud, og hvor langt frem i tid de skal række.

Den tidligere regerings sociale 2020-mål var i udgangspunktet målbare. For eksempel hed det, at antallet af hjemløse i år 2020 skulle være bragt ned til 4.000. Siden er antallet steget til nu 6.140 efter seneste hjemløsetælling.

2020-målsætningen har altså ikke knækket hjemløsekurven, og den har heller ikke forhindret hverken den nuværende eller den tidligere regering i med åbne øjne at træffe beslutninger, der nærmest med usvigelig sikkerhed har forhindret realiseringen af målsætningen: Lave kontanthjælpsydelser til unge, kontanthjælpsloftet og færre billige boliger, for bare at nævne nogle. Det har spændt ben for 2020-målet på hjemløseområdet, uanset at der er sket en investering på over en halv milliard kroner på området siden 2008.

Dette være nævnt, fordi det naturligvis er en central diskussion om, hvorvidt sociale mål skal være retningsgivende eller absolutte. Men det er samtidig altafgørende, at målene rent faktisk bliver et redskab til positive forandringer og ikke blot en papirtiger. SRregeringens sociale 2020-mål var som nævnt i udgangspunkt absolutte, men blev mildt sagt kun i ringe omfang brugt som aktivt styringsinstrument.

Retningsgivende mål anviser - som ordet siger - en retning.

Det kunne for eksempel på hjemløseområdet være et mål om færre hjemløse. En hjemløs mindre vil i princippet så være en succesfuld målopfyldelse - omend ikke særlig ambitiøs! Rådet for Socialt Udsatte foretrækker ambitiøse sociale mål, som følges til dørs med strategier for, hvordan målene nås, samt handlingsplaner med delmål, der undervejs kan sikre, at endemålet nås i et givent årstal. Det årstal bør i øvrigt være 2025.

DE SOCIALE MÅL SKAL understøttes af programmer, der bidrager til at løfte kompetencerne i kommunerne og blandt organisationer, der arbejder på de forskellige sociale områder. Og af en overordnet politik, som arbejder med og ikke mod målene - det vil sige værdige ydelsesniveauer og adgang til billige boliger. Sidst, men ikke mindst, bør der afsættes midler til at afprøve nye idéer og veje at gå - til forskning og innovation på det sociale område.

Sociale mål giver desuden kun mening, hvis der er et solidt datagrundlag og udgangspunkt (baseline). Det er ikke en given ting. Datagrundlaget på misbrugsområdet er for eksempel alt for mangelfuldt. Seneste officielle skøn over behandlingskrævende stofmisbrugere er fra 2009. Og på alkoholområdet nåede SR-regeringen end ikke at fastsætte et socialt 2020-mål på grund af mangelfuldt datagrundlag.

Lad os også få et socialt mål vedrørende fattigdom og få genindført fattigdomsgrænsen, så vi får en fælles målestok for, om udviklingen går i den rigtige retning, og et kvalificeret grundlag at diskutere på.

Man kan i diskussionen om retningsgivende og absolutte mål hævde, at forskellen er den samme, hvis målene kun bruges til ved hvert regeringsskifte at få en anledning til at sætte en ny dagsorden - i medieverdenen! Når det gælder sociale mål, er der imidlertid først og fremmest brug for kontinuitet, hvis de skal have betydning i virkelighedens verden.

Det taler for, at de sociale mål bliver forankret i et bredt flertal i Folketinget og følges op af en politik, som skaber reel forbedring for socialt udsatte.


Indlægget blev bragt i Kristeligt Dagblad d. 16. april 2016