LUK
  • Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

  • 00:10

Formand debatterer om ulighed i sundhedsvæsenet

25. apr. 2013

En kæde er ikke stærkere end sit svageste led. Tilsvarende er et sundhedssystem ikke stærkere end den behandling, vores udsatte borgere modtager.

Sådan skriver formand Jann Sjursen i dag i et debatindlæg på Altinget.dk. Indlægget er en del af en debat om ulighed i sundhedsvæsenet, der kører på Altinget de næste tre uger.

De andre debattører tæller for eksempel sundhedsminister Astrid Krag, sundhedsordfører for Venstre Sophie Løhde, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen og
Allan Krasnik, som er professor og Centerleder for Institut for Folkesundhedsvidenskab.


Herunder kan du læse Jann Sjursens indlæg:

 

Det svageste led

En kæde er ikke stærkere end sit svageste led. Tilsvarende er et sundhedssystem ikke stærkere end den behandling, vores udsatte borgere modtager. Og i Danmark viser middellevetiden for socialt udsatte borgere, at det står rigtigt skidt til. Når Henrik fra bænken dør som 57-årig, kan Bent fra kontoret leve videre, til han er 79 år. Det er middellevetiden for henholdsvis udsatte borgere og den gennemsnitlige dansker – socialt udsatte dør hele 22 år før andre. Det viste en dødelighedsundersøgelse fra marts i år, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Rådet for Socialt Udsatte.

Da vi i Rådet så tallene, blev vi oprørte – men ikke overraskede. Ulighed i sundhedsvæsenet har vi været opmærksom på i flere år, ligesom det er beskrevet i undersøgelserne ”SUSY Udsat 2007”, ”SUSY Udsat 2012” og ”Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012” – alle fra Statens Institut for Folkesundhed. Et udpluk af de nedslående resultater viser for eksempel:

45 procent af socialt udsatte vurderer eget helbred som ”mindre godt” eller ”dårligt” mod kun 13 procent i befolkningen som helhed.

43 procent af socialt udsatte har mindre end 20 tænder tilbage mod kun 13 procent af hele befolkningen.

Socialt udsatte dør 29,4 gange så hyppigt af infektionssygdomme som befolkningen i helhed.

Mere end 20 procent af de udsatte har været udsat for grov vold inden for det seneste år. I befolkningen som helhed sker det (heldigvis) for kun cirka tre procent.

Hvorfor denne ulighed? Socialt udsatte mennesker lever et hårdt liv, som ikke er godt for helbredet. Det ligger helt implicit i at være misbruger, hjemløs, sindslidende, fattig. Men socialt udsatte mister også leveår på, at de ikke får den samme gode behandling i sundhedssystemet som velfungerede borgere med pæn indtægt, bolig og styr på tilværelsen.  Her er det sundhedssystemets ansvar, at alle borgere får en optimal behandling. En 30 gange så høj dødelighed på grund af infektionssygdomme er for ringe for et moderne sundhedssystem!

Systemet skal først og fremmest arbejde med den måde, hvorpå det møder en udsat borger som Henrik. Det er indlysende, at man har meget mindre mod på at bede om hjælp fra et system, der stigmatiserer og rynker på næsen ad én. Dernæst skal sundhedssystemet ændre den måde, der bliver taget hånd om Henrik, hvis det lykkes at nå ham: Behandlingen skal være hel og sammenhængende. Det dur ikke, at lægen stikker et glas piller i hånden på Henrik og sender ham af sted, hvis Henrik ikke kan administrere medicinen uden hjælp fra andre. Måske skal han have hjælp fra andre til at huske at tage pillerne, når han er påvirket. Måske kan han slet ikke læse indlægssedlen. Sundhedsvæsenets aktører skal kædes sammen på kryds og tværs, så læger, hospitalspersonale, socialrådgivere, ansatte på væresteder, kontaktpersoner og andre taler sammen OM Henrik MED Henrik.

Ligesom en kædes led skal også samfundets led passes og plejes for at skabe en stærk sammenhæng. Det går ud over alle, så længe nogle udsatte led behandles skidt. Derfor glæder det Rådet for Socialt Udsatte, at sundhedsminister Astrid Krag nu har annonceret, at socialt udsatte skal have bedre hjælp fra sundhedssystemet. Indtil nu er systemet gennem mange år blevet strammet og finpudset, så velfungerende danskere kan få en hurtigere, specialiseret behandling efter international standard. Det er for eksempel sket med behandlingsgaranti og hele tre kræfthandleplaner. Men er systemet også parat til at lave en handleplan for sundhed til udsatte borgere? Er sundhedsministeren klar til på landsplan at udbrede de gode, men spredte initiativer til behandling af udsatte, som der BLIVER taget rundt om i landet, så alle socialt udsatte kan få en god behandling?

Er systemet parat til det?