LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Pressemeddelelse: Formanden for Rådet for Socialt Udsatte stopper på posten

06. nov. 2019

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, har på grund af uenigheder i Rådet meddelt social- og indenrigsminister Astrid Krag, at han ønsker at blive fritaget fra hvervet som formand.

- Meningerne har altid være delte i Rådet. Den gode debat har imidlertid befordret mange gode forslag, som man med meget få undtagelser har stået sammen om. Det har efter min opfattelse været Rådets styrke udadtil. Det har givet indflydelse, og det har gjort Rådet til et vigtigt talerør for socialt udsatte og en samlende faktor på socialområdet, siger Jann Sjursen.

- Uenigheder i Rådet gør, at det ikke giver mening for mig at fortsætte som formand. Jeg stopper med stor taknemmelighed over det, jeg sammen med rådsmedlemmer og medarbejdere i sekretariatet har fået lov til at arbejde med. Og med tak til de mange samarbejdspartnere og brugere, som har vist både Rådet og mig stor tillid i de knap 10 år, jeg har været formand. Ikke mindst tak for tilliden og samarbejdet til skiftende regeringer og ministre. Jeg har ikke yderligere at tilføje til sagen, slutter Jann Sjursen.

Yderligere oplysninger:

Jann Sjursen: 30 26 49 01