LUK
  • Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

  • 00:10

Hvor skal hjemløsestrategien nu bo?

23. maj 2013

Hjemløshed kan være, når man ikke hører hjemme noget sted. Et politisk ansvar kan også være hjemløst, hvis der ikke er nogen politikere, der tager det på sig. Det kan desværre blive scenariet, når projektperioden for hjemløsestrategien udløber til september i år.

Sådan skriver fem centrale aktører i et debatindlæg i Politiken i dag - blandt andet Jann sjursen, Rådets formand, og to rådsmedlemmer.

Læs hele debatindlægget her:

 

Udfordring til kommunalforhandling: Hvor skal hjemløsestrategien nu bo?

Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte,

Ole Skou, socialjurist i SAND og bestyrelsesformand i Hus Forbi

Hanne Thomsen, formand for Missionen blandt Hjemløse,

Kaj Erik Bondrup Jensen, leder af forsorgshjemmet Svenstrupgård

Preben Brandt, bestyrelsesformand i Projekt Udenfor

Hjemløshed kan være, når man ikke hører hjemme noget sted. Et politisk ansvar kan også være hjemløst, hvis der ikke er nogen politikere, der tager det på sig. Det kan desværre blive scenariet, når projektperioden for hjemløsestrategien udløber til september i år.

Da satspuljepartierne i 2008 besluttede at finansiere hjemløsestrategien med 500 millioner kroner over fire år, tog landspolitikerne ansvar for at bekæmpe hjemløshed. Det skabte både gejst hos dem, der til daglig arbejder for at hjælpe mennesker ud af hjemløshed, og hos den tidligere regering – sidstnævnte blev faktisk så begejstret, at den i sit arbejdsprogram satte det som et mål at afskaffe hjemløshed inden 2014. Intet tyder desværre på, at det mål bliver nået.

I skrivende stund venter vi på en offentliggørelse af evalueringen af hjemløsestrategien. Der er dog meget, vi allerede ved: For eksempel at strategiens såkaldte ’housing first’-metoder har hjulpet hjemløse i egen bolig – personer, som man ikke forventede kunne bo selvstændigt. Vi ved desværre også, at der i strategiens løbeperiode alligevel ikke er blevet færre hjemløse – ligesom de foregående år lå tallet i 2011 også på cirka 5.000 hjemløse (vi venter på hjemløsetællingen fra i år.) Den seneste tælling viste desuden, at der bliver flere unge hjemløse. Disse forskellige resultater peger i samme retning: Hjemløshed er fortsat et stort problem, som skal – men også kan – afhjælpes.

Det er vores håb, at der ved hjemløsestrategiens udløb er nogen, der tager stafetten og fører den videre. Et politisk fokus fastholder nemlig, at der skal udvikles løsninger og bruges kræfter på opgaven. Hjemløsestrategien har allerede vist, at det har været meget vanskeligt at få de nye metoder introduceret i kommunerne. Det har hele tiden været hensigten, at de afprøvede metoder til at bekæmpe hjemløshed skulle udbredes på landsplan, hvis de viste deres værd. Men hvis arbejdet stopper nu, er der overhængende fare for, at det ikke sker.

Der er brug for, at både regering og kommuner tager ansvar for den videre kamp mod hjemløshed – jo mere fælles ansvar for en opgave, jo større chance for, at den bliver løst. Det er socialministerens opgave at lokke kommunerne til at fortsætte arbejdet – og den bedste lokkemad har altid været penge. Lad det i den forbindelse være sagt med det samme; der er brug for meget mere end de små 10 millioner kroner, som er til overs fra hjemløsestrategiens oprindelige 500 millioner. Heldigvis er det allerede i næste måned, at økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL går i gang. Lad det hermed være en opfordring til begge parter til snarest at få en aftale på plads, der tager hånd om socialt udsatte borgere.