LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Kronik i Kristeligt Dagblad: På fælles hammel mod et socialt 2015

24. nov. 2015

I dag holder social- og indenrigsminister Karen Ellemann møde med 29 organisationer for at diskutere en fornyelse af den gamle regerings sociale 2020-mål. Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen har i den anledning skrevet dagens kronik i Kristeligt Dagblad, hvor han ridser de vigtigste punkter af dagens diksussion op - set med Rådets briller.

På fælles hammel mod et socialt 2025

Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Det er med glæde, at Rådet for Socialt Udsatte har modtaget invitationen til på tirsdag - sammen med 29 andre organisationer - at drøfte et eftersyn af den tidligere regerings sociale 2020 mål. 2020 målene blev annonceret meget flot, men de efterfølgende indsatser for at omsætte målene til konkrete politiske initiativer blev alt for få og for tilfældige. Der blev holdt en del møder – formentlig flest internt mellem ministerierne og de tilknyttede konsulenter. Rådet har deltaget i flere gode drøftelser, men der blev - måske med psykiatrien til undtagelse - ikke fulgt op med konkrete udspil, der gav gode kræfter på socialområdet fornemmelsen af, at regeringen selv tog målene alvorligt. Der blev ikke fulgt op med debatter og redegørelser, der gjorde status for udviklingen. Det blev først og fremmest til enkelte tal, der kunne findes et sted på ministeriets hjemmeside.

Da målene kom som et rent regeringsinternt projekt, var der få, der følte et ejerskab til dem. Ingen gik i gang, mens ministerierne og konsulenterne arbejdede på de interne linjer.

Det ville være en stor landvinding for den sociale dagsorden, hvis nogen – og her er regeringen naturligvis en oplagt kandidat – formår at formulere sigtepunkter for den sociale indsats, som også kommuner, brugerorganisationer, de frivillige sociale organisationer og civilsamfundet i bred forstand føler et ejerskab til. Mål som kan samle mange gode kræfter til at arbejde i den samme retning. Ikke for at ensrette arbejdet, for der skal være masser af forskelle, men for at den samlede indsats for socialt udsatte bliver bedre og giver sig konkret udslag i, at vi om 5 eller 10 år er enige om, at det til den tid er ”bedre at være hjemløs, misbruger, fattig, psykisk sårbar osv.”, end det er i dag. Og hvor færre er fattige og socialt udsatte.

Der er problemer nok, som mange på tværs af partiskel er enige om at ville gøre noget ved. Her er tre eksempler:

  • Hjemløsheden stiger og har gjort det siden 2009. Den seneste hjemløsetælling fra 2015 viser, at der nu er over 6.000 hjemløse i Danmark. Kurven skal knækkes.
  • 140.000 danskere er afhængige af alkohol, men under 20.000 er i offentlig betalt behandling. Det er ikke godt nok.
  • Hvad enten man tror på Sundhedsstyrelsens skøn på 33.000 stofafhængige mennesker i Danmark eller den førende forsker fra Center for Rusmiddelforskning Mads Uffe Pedersens skøn på over 70.000 afhængige, så er kun 17.500 mennesker i behandling for deres stofafhængighed i Danmark. Det er slet ikke godt nok.


Det skal være ambitiøse mål, som også bør positionere socialpolitikken i forhold til andre politikker, så det sociale område ikke kun ses som en udgift, men også som et fælles gode, som skal prioriteres af regeringen, på borgmesterkontoret, i den frivillige indsats og alle andre steder, hvor der træffes vigtige beslutninger. Det kan ofte være en god investering, at gøre en indsats for socialt udsatte. Men selv i det tilfælde, hvor investeringen ikke giver et godt afkast, så er et samfund fattigt, hvis det ikke vil prioritere at give en ordentlig og anstændig behandling til de alt for mange mennesker, der mister fodfæstet i livet.


Selvom målene gerne må være ambitiøse og løfterige, skal der også være målbare indikatorer, så man kan holde regering og andre parter op på, om udviklingen går i den rigtige retning. Og i den forbindelse vil det være vigtigt, at regeringen forpligter sig til for det første at lave en årlig status på udviklingen. For det andet bør regeringen også vurdere relevante politiske initiativer i forhold til målsætningerne. Hvis der er en ambition om at mindske hjemløsheden, hvad der ville være et oplagt socialt mål, hvordan virker centrale politiske initiativer så i forhold til et sådant mål? En sådan redegørelse skal naturligvis debatteres bredt. Rådet for Socialt Udsatte deltager gerne i den debat sammen med mange andre. Rådet for Socialt Udsatte skal ifølge mandatet arbejde med samfundets indsats for socialt udsatte forstået som hjemløse, misbrugere, sindslidende, mennesker i prostitution, mennesker ramt af fattigdom eller andre svære sociale problemer. Med de briller så mener Rådet, at følgende målfelter bør være centrale i de sociale sigtepunkter.

Hjemløshed: Som helt overordnet målsætning bør det gælde, at antallet af hjemløse skal falde. Antallet af hjemløse i Danmark er nu oppe over 6.000 mennesker og er steget konstant siden hjemløsetællingen fra SFI fra 2009. Det er på tide, at den udvikling bliver vendt. Det nuværende mål på under 4.000 kan være OK, selv om det stadig er alt for mange hjemløse. Samtidig er det vigtigt med mål for kvaliteten af den indsats, der gives til hjemløse. Mennesker med psykiske lidelser: Anvendelse af tvang i psykiatrien skal mindst halveres. Samtidig bør den markante overdødelighed for mennesker med psykiske lidelser reduceres. Mindst ligeså vigtigt er det, at der sættes mål for psykisk sårbares uddannelse og tilknytning til arbejdsmarked og deraf følgende indkomst, så de lave ydelser i kontanthjælpssystemet ikke fører til, at store grupper af personer med psykiske lidelser bliver økonomisk marginaliserede i samfundet.

Misbrug: Der bør som indikator på samfundets behandling af stofmisbrugere være et mål om færre narkorelaterede dødsfald fx under 100 årligt. Det er væsentligt med et mål om en bedre kvalitet i behandlingstilbuddene. Men allervigtigst vil være et mål om et behandlingssystem så godt og så attraktivt at flere søger i behandling. Der bør sættes et ambitiøst mål for, hvor stor en andel af personer med behandlingskrævende misbrug af stoffer og alkohol, der rent faktisk søger behandling.

Prostitution: Centralt er det, at ingen begynder i prostitution af tvang eller af økonomisk nødvendighed. Der skal altid og for alle mennesker være andre muligheder for forsørgelse. Det kan være umuligt at sætte en indikator for, men for de mennesker som alligevel ender i prostitution skal der være tilbud om hjælp, som mennesker i prostitution oplever som relevante. I dag oplever kun 6 pct. af mennesker i prostitution, at der findes relevant hjælp, viser en undersøgelse fra SFI.

Fattigdom: Rådet er naturligvis opmærksom på, at regeringen har afskaffet fattigdomsgrænsen og løbende har motiveret dette valg. I samme offentlige ombæringer har Karen Ellemann som social- og indenrigsminister imidlertid også givet udtryk for, at hun gerne vil måles på indikatorer, der viser, hvordan det står til med den generelle ulighed i samfundet og med indkomstudviklingen blandt udsatte grupper. De nye sociale mål bør indeholde klare målsætninger i forhold til at sikre, at der ikke kommer grupper af borgere, som permanent er økonomisk marginaliserede i samfundet. I denne anledning kunne man også formulere mål og ambitioner for udsattes gældsproblemer, der fortsat er mulighedshæmmende for mange mennesker.

Processen med de nye sociale mål begynder på tirsdag i Social- og Indenrigsministeriet, når ministeren mødes med 29 organisationer for at diskutere målene. Det er i socialt arbejde moderne at tale om koordinering, helhed, ejerskab til løsningen hos brugerne og gode relationer som bærende elementer. Det er alle fine ord, der bliver behov for, hvis det skal være bedre at være hjemløs om 10 år end nu, og hvis der skal være færre hjemløse om 10 år. Men ministeren får også behov for begreberne for at skabe bred opbakning bag de mål, der skal trække den overordnede socialpolitik i den retning. Rådet for Socialt Udsatte deltager med stor lyst i debatten før og efter regeringen fører og har ført pennen.

Kronikken er bragt i Kristeligt Dagblad d. 24. november 2015.