LUK
  • Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

  • 00:10

Kommunernes budgetter for udsatteområdet

17. jun. 2014

(Se notat om kommunale udsattebudgetter nederst)

Rådet holdt dialogmøde med de lokale udsatteråd

Der deltog udsatteråd med mange år på bagen, helt nye råd og råd, der stadig var i oprettelsesfasen, da Rådet for Socialt Udsatte var vært ved det årlige møde for landets lokale udsatteråd. I alt mødte 50 rådsmedlemmer fra 17 af landets lokale udsatteråd op i Odense, der dannede rammen for mødet den 4. juni 2014.

Der var noget at komme efter for både nye og veletablerede råd – der blev udvekslet generelle råd og erfaringer, og der var oplæg om alkoholbehandling i kommunerne og om, hvordan rådene får indflydelse på kommunernes økonomi.

Nye råd er kommet til

Jann Sjursen, formanden for Rådet for Socialt Udsatte – det nationale råd – bød velkommen og glædede sig over, at der siden sidste år er kommet nye råd til i to kommuner. Det betyder, at 27 af landets kommuner nu har et udsatteråd. Da nogle af rådsmedlemmerne i de allerede eksisterende råd også er skiftet ud i mellemtiden, bad Jann Sjursen alle deltagerne om at lave en kort præsentationsrunde.

Den kommunale alkoholbehandling er for dårlig

Alkoholbehandling er et område, der i særdeleshed mangler viden om. Blå Kors i Danmark er en af de hjælpeorganisationer, hvor arbejdet med alkoholmisbrugere og deres pårørende fylder mest. Derfor havde Rådet bedt Blå Kors’ generalsekretær Christian Bjerre om at fortælle om organisationens arbejde med og syn på alkoholbehandlingen i Danmark. Efter kommunalreformen flyttede man alkoholbehandling fra amter til kommuner. Kommunerne har bl.a. opprioriteret familiebehandlingen og den ambulante behandling på bekostning af døgnbehandling. Det er gavnligt for mange, sagde Christian Bjerre, men for socialt udsatte mennesker med massive problemer er ambulant behandling sjældent godt nok. Han understregede især behovet for, at misbrugere får opfølgende støtte og rådgivning efter, at de har afsluttet en behandling. Christian Bjerre savnede et mål for alkohol i regeringens sociale 2020-mål. Han opfordrede til sidst de lokale udsatteråd til at råbe deres kommunalpolitikere op om socialt udsattes behov for ordentligt behandling.

Efterfølgende skulle rådene i grupper udveksle egne erfaringer med alkoholbehandling i deres individuelle kommuner. Generelt var rådene enige om, at der er brug for meget hurtigere hjælp – når folk er motiverede for at komme i behandling, skal kommunerne kunne tilbyde hjælp med det samme. Mange af rådene mente også, at ambulant behandling ikke er nok, men at det var utroligt svært at få bevilget døgnbehandling. Flere råd oplevede store problemer for dobbeltbelastede borgere med både misbrug og en psykiatrisk lidelse, fordi kommunerne (som står for misbrugsbehandling) og regionerne (som står for psykiatrisk behandling) ikke kan finde ud af at samarbejde. Rådene gav også hinanden gode råd med på vejen: Et råd havde gode erfaringer med at bruge frivillige til den opfølgende støtte og rådgivning. Et andet råd foreslog at lave en pixibog for både borgere og lokale udsatte med rettigheder i forbindelse med behandling.

Hvordan fungerer et udsatteråd bedst muligt?

Nye råd var ude efter tips og tricks til opstart, og etablerede råd var på jagt efter erfaringer til at håndtere specifikke udfordringer. Begge dele blev givet og modtaget i en stor erfaringsrunde. Et emne for meget diskussion var, hvordan der sikres en god direkte kontakt til byrådet – for eksempel ved at byrådet har en repræsentant i rådene, at rådene holder møder med kommunalpolitikerne, eller at rådene har en sekretær fra byrådet. Kommunikationen skal gå begge veje, så byrådet får noget fra udsatterådene, og udsatterådet følger med i byrådets arbejde, når det er relevant for rådet.

Rådets formand Jann Sjursen opfordrede afslutningsvis rådene til at søge viden og inspiration i den guide til lokale udsatteråd, som Rådet lavede sidste år. Guiden om lokale udsatteråd kan findes her. Herefter gik rådene til frokost, hvor erfaringsudvekslingerne fortsatte over maden.

Sådan får rådene indflydelse på kommunernes økonomi

“Timing is everything”, siger nogen. Timing betyder i hvert fald rigtigt meget i forhold til, om lokale udsatteråd får indflydelse på kommunernes økonomi. Kommunale budgetter kan være svære at kringle for udenforstående, derfor har Rådet lavet en letlæst guide til de lokale udsatteråd om, hvordan de bedst kan påvirke kommunen til at prioritere socialt udsatte borgere, når den fordeler pengene. Guiden fortalte Rådets sekretariatschef Ole Kjærgaard om. Han understregede blandt andet, at det især er i kommunalbestyrelsens budgetlægningsfase, at det lokale udsatteråd kan spille ind med ideer. Han opfordrede også rådene til at sende de individuelle kommuners nøgletal, som rådene eventuelt får indhentet, ind til det nationale råd. Så kan Rådet få en ide om, hvordan de forskellige kommuner prioriterer udsatteområdet.

Herefter gennemgik Ole Kjærgaard kort kommunernes samlede udgifter til det sociale område – for eksempel væresteder, misbrugsbehandling og støttekontaktpersoner. Man kan se en lille stigning i udgifterne fra 2012 til 2013, hvilket er positivt, da kommunerne fra 2010 til 2012 havde sparet en milliard kroner på området.

Guiden til udsatterådene om kommunernes budgetter kan findes her.

Lokale udsatteråd har et ansvar

Dagen sluttede med en runde i plenum, hvor der var åbent for kommentarer og spørgsmål. Flere af de nye råd fortalte, at det havde været givende for dem at høre, hvordan andre råd arbejdede. Og alle rådsmedlemmer, nye som gamle, nikkede genkendende til, at dagen havde været en god ramme for at danne netværk. Og dét, at der var et tema for dagen – i dette tilfælde alkohol – var godt. Nogen foreslog, at næste års tema kunne være reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob.

Jann Sjursen rundede af med at understrege, hvor vigtig og stor en rolle, de lokale udsatteråd spiller i at få socialt udsatte på den kommunale dagsorden.