Gå direkte til indhold
  • Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

Lokale udsatteråd diskuterede sundhedsindsatser for socialt udsatte

09. jun. 2015

En gang om året inviterer Rådet for Socialt Udsatte de lokale udsatteråd til et dialogmøde, hvor erfaringer rådene imellem kan udveksles. Ud af landets 98 kommuner er det nu 31 kommuner, der har oprettet et udsatteråd.  

I år blev det årlige dialogmøde afholdt d. 3. juni på Mødecentret i Odense-Mødet i Odense samlede 53 repræsentanter fra 22 kommuner. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen understregede, at dagens møde først og fremmest handlede om, at rådene fik erfaringsudvekslet med hinanden – og det skulle der, som dagen viste, blive rig mulighed for. Derpå gav Jann Sjursen ordet videre til udsatterådsformand Elsa Knudsen og formand for Social- og Familieudvalget Benny Pieszak fra Nyborg Kommune, der fortalte om deres erfaringer med at oprette et udsatteråd og få det til at fungere:

Fra begyndelsen havde det ikke været let at værge medlemmer til udsatterådet i Nyborg. Man måtte ud i organisationerne for at værge potentielle medlemmer af rådet. Det lykkedes at samle et råd på 9 medlemmer, som primært udgøres af repræsentanter fra lokale organisationer og brugere. Efter rådets nedsættelse har man arbejdet med faste opgaver som udsattepolitikken i Nyborg kommune, årsberetning fra rådet samt en handlingsplan for de kommende år. Rådet har dog oplevet, at det var udfordrende at finde en plads i det lokalpolitiske billede; man følte ikke, at man blev brugt nok i rådet. Derfor er man begyndt på nogle tiltag, der skal skabe en bedre kontakt til det lokale organisationsliv og borgerne: Man har dels oprettet en såkaldt åben café, hvor udsatterådet kan træffes på bestemte tidspunkter i aktivitetshuset. Derudover har man fået lavet postkort, hvor portoen er betalt, som borgere kan bruge til at skrive til udsatterådet med konkrete problemstillinger.

Efter oplægget fra Nyborg kommunes udsatteråd var der debat i salen, hvor fokus var, hvad rådene kan lære af hinandens erfaringer – herunder Nyborg. Flere af deltagerne gav udtryk for, at de kunne genkende vanskelighederne fra Nyborg – især spørgsmålet om udsatterådets rolle og identitet i kommunen. Dette spørgsmål hænger for mange også snævert sammen med en kommunal anerkendelse – fx gennem et budget, man kan lave aktiviteter for eller en høringsret i socialpolitiske sager i byrådet. Det var et tema, der vandt genklang gennem forsamlingen: hvor tæt skal udsatterådet være på den lokale forvaltning. Nogle af udsatterådene har lokalpolitikere siddende i deres midte. Enkelte deltagere på dialogmødet gav udtryk for, at det kunne være sværere at tænke kreativt, når der var politikere til stede i rådet – og andre syntes, at politikerne let blev taget som gidsler i konkrete lokale stridsmål. Andre punkter, der blev nævnt i debatten, var: at fokusere på konkrete emner kan være godt for et råds fokus (fx unge udsatte, psykiatri, integration), at være bevidst om kommunikation om rådets arbejde blev anbefalet (fx gennem en årsrapport om rådets arbejde eller gennem aktivt samarbejde med den lokale presse) samt at sikre sig en stærk diversitet i rådets sammensætning.

Jann Sjursen konkluderede på debatten, at en af de allervigtigste ting for et udsatteråd i opstartfasen (og i øvrigt også senere) var at være klare i mælet – og udtrykke klare forventninger til sig selv, politikere og til eventuelle samarbejdspartnere.

Opsøgende sundhedsindsater for socialt udsatte

Efter frokosten var der oplæg af Ulf Hjelmar, fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). KORA har i 2014 udarbejdet en evaluering af opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere i fire kommuner (Brøndby, Holstebro, Hvidovre og Næstved). Forsøgene løb fra 2010 til 2014, var støttet gennem satspuljen og havde til formål at udvikle relevante og tilgængelige sundhedstilbud for socialt udsatte. Sideløbende hermed skulle forsøgene bygge bro til andre dele af sundhedssektoren og det sociale hjælpesystem, sådan at man fik en mere helhedsorienteret indsats overfor socialt udsatte. Evalueringen af forsøgene i de fire kommuner fik bl.a. indsamlet 2.570 gyldige registreringsskemaer, som dækkede over 710 socialt udsatte borgere i de fire projektkommuner.

Konklusionerne i evalueringsrapporten er positive:

  • Evalueringen viser, at ca. en fjerdedel af borgerne (23 %) ikke forud for deres deltagelse i projekterne var i nogen form for behandling.
  • Det fremgår af evalueringen, at de opsøgende sundhedsindsatser samlet set har haft en positiv og signifikant virkning på borgernes sundhedstilstand
  • Der er iværksat samarbejde og brobygning omkring borgerne med flere forskellige faggrupper: praktiserende læger, personale på hospitaler, hjemmeplejen, psykiatrien, gadeplansmedarbejder og væresteder og herberg.
  • Projekterne har med deres sundhedsfaglige og opsøgende profil kunnet støtte borgerne i at få adgang til sundhedsvæsenet og støttet dem i at få gjort noget ved deres helbredsmæssige situation.

Oplægget fra Ulf Hjelmar blev fulgt af en afsluttende debat om forebyggende sundhedsindsatser: Kan projektet kopieres i andre kommuner? Hvordan kan man lokalt arbejde videre med brobygning mellem kommune og det etablerede sundhedssystem, så det offentlige hjælpesystem bliver bedre til at rumme socialt udsatte?

Deltagerne på dialogmødet var meget positive overfor forsøgenes perspektiver – en hurtig rundspørge viste, at ca. halvdelen af deltagende kommuner havde en opsøgende gadesygeplejerske eller gratis tandbehandling for socialt udsatte og ganske få kommuner har begge dele. Men der fulgte også hurtigt et udtryk for frustration med i debatten: For disse forsøg er jo netop kun forsøg og ikke et udtryk for et helhedsbillede i Danmark, og forsøgene har svært ved af blive forankret og bredt ud. Ofte mangler ressourcerne til at prioritere en helhedsindsats for socialt udsatte. Behandlingerne for socialt udsatte er også med i den helt valg-aktuelle diskussion om prioritering af sundhedsudgifterne – og her trækker socialt udsatte sjældent det længste strå i den politiske diskussion, hed det fra flere deltagere. Der var også en række andre muligheder og problemer, som blev nævnt i debatten: Muligheden for at indføre betalte sundhedsmentorer, der kunne sørge for at bygge bro omkring borgerne, den nuværende egenbetaling for at komme til tandlæge blev nævnt som en stor barriere for en bedre sundhed mange udsatte. Derudover var flere inspireret af muligheden for at opbygge flere fællesskaber for udsatte borgere – med tilknyttede professionelle – hvor udsatte kunne opbygge en fælles identitet og skabe flere fælles og individuelle ressourcer.


Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen sluttede dagen med at opsummere sundhedsdiskussion; det stod i hvert fald klart, at socialt udsatte med deres komplekse problemer har brug for ekspertise og en intens indsats i forhold til deres sundhedsmæssige tilstand, lød det fra Jann Sjursen. Derudover var forsøgene med opsøgende sundhedsteams, ifølge Sjursen, også et eksempel på, hvordan de lokale udsatteråd kunne tage en specifik problemstilling op og arbejde for bedre vilkår for socialt udsatte i deres kommune.  

Jann Sjursen takkede af med en opfordring til deltagerne til at bruge hinanden. På Rådets hjemmeside www.udsatte.dk er der henvisninger til lokale udsatteråds kontaktoplysninger, så man kan finde hinanden. Man er også meget velkommen til at kontakte sekretariatet og søge oplysninger om arbejdet.