LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Pressemeddelelse: Socialt udsatte føler sig diskrimineret af sundhedsvæsenet

29. apr. 2019

Ny rapport dokumenterer, at socialt udsatte ikke føler sig hørt og taget alvorligt af sundhedsvæsenet. Derfor fravælger nogle helt at gå til fx egen læge, og venter i stedet til de er så syge, at de bliver indlagt via skadestuen. Rapporten præsenteres på en stor konference i morgen (30. april) i DGI-Byen i København.

Rådet for Socialt Udsattes nye rapport Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet dokumenterer, at sundhedsvæsenet og socialt udsatte patienter ikke forstår hinanden, og at strukturelle forhold, såsom organiseringen og personalets pressede arbejdsbetingelser kan bidrage til en indirekte diskrimination, der rammer socialt udsatte særlig hårdt, da socialt udsatte også risikerer at blive stemplet og stereotypificeret på grund af deres sociale udsathed, misbrug, udseende og væremåde.

Undersøgelsen finder ikke tegn på, at diskriminationen sker systematisk eller intentionelt. Det til trods konstaterer den alligevel, at socialt udsatte føler sig diskrimineret og stigmatiseret i mødet med sundhedsvæsnet.

Taler ikke samme sprog

Mange socialt udsatte patienter kender ikke til sundhedsvæsenets indretning og de har svært ved at forstå de ord og de begreber, som fx læger bruger. Det lader socialt udsatte tilbage med følelsen af at blive ignoreret, ikke undersøgt grundigt nok, ikke lyttet til og ikke taget alvorligt.

- For mange socialt udsatte er dårligt helbred, smerter og konstant bekymring en fast følgesvend. Derfor er det ekstra nedslående, at når de så endelig kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, så føler de sig ikke godt taget imod. Der må og skal også være plads til socialt udsatte patienter i sundhedsvæsenet, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Gade- og socialsygeplejersker er afgørende

Undersøgelsen peger desuden på, at nogle socialt udsatte også har positive oplevelser med sundhedsvæsenet. Ifølge undersøgelsen skyldes det oftest, at en gade- eller socialsygeplejerske er trådt til som oversætter, forhandler og koordinator for patienten.

- Der er ingen tvivl om, at gade- og socialsygeplejerskers særlig kompetencer og forståelse for socialt udsatte er afgørende. Der er hårdt brug for, at sundhedspersonalet bliver bedre til at rumme socialt udsatte, og her kan videreudvikling og udbredelse af ordningen med socialsygeplejersker spille en afgørende rolle, siger Jann Sjursen.

Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Rådet for Socialt Udsatte og er medfinansieret af fonden Ensomme Gamles Værn.

Yderligere oplysninger:

Rådet for Socialt Udsatte
Formand, Jann Sjursen: 30 26 49 01
Politisk konsulent, Peter Bjerre: 41 85 10 79

Statens Institut for Folkesundhed
Forsker, Pia Vivian Pedersen: 65 50 78 13