Beskæftigelsesministeriet har udgivet en såkaldt effektanalyse af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, men har kun den ene side af effekterne med.
Analysen beregner sig frem til, at effekten på beskæftigelsen er 600 flere fuldtidspersoner og at en kontanthjælpsmodtager i gennemsnit er på kontanthjælp i ét år og godt to dage, mod ét år og knap seks dage før fattigdomsydelserne.
- Effektanalysen fra Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at beskæftigelseseffekterne af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen er forsvindende små. Til gengæld er effekterne på fattigdom meget store. AE har beregnet, at ca. 50.000 flere rammes af fattigdom i et år som følge af loftet og timereglen. Konsekvenser af fattigdom har Beskæftigelsesministeriet ikke med – hverken på kort sigt, hvor flere ikke vil have til dagen og vejen og slet ikke de langsigtede, hvor vi ved, at børn i fattigdom klarer sig ringere i skolen og i livet end alle andre, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Baggrund
Beskæftigelsesministeriets effektanalyse:
http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2018/02/Effektevaluering.aspx
AE’s analyse:
https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_rekordmange-boern-under-fattigdomsgraensen.pdf
Yderligere oplysninger
Formand, Jann Sjursen: 30 26 49 01