LUK

Rådets input til Psykiatriplan 2.0

19. sep. 2018

Rådet for Socialt Udsatte har sendt input til regeringen og Folketingets psykiatriordførere ifm. Psykiatriplan 2.0, som forventes at blive præsenteret snart.

Psykiatrien nyder i øjeblikket større politisk opmærksomhed end den har gjort længe. I økonomiaftalen med regionerne for 2019 er der afsat 200 mio. kr. til psykiatrien, og i regeringens forslag til finanslov 2019 er der afsat yderligere 100 mio. kr., herunder til personer med de sværeste psykiske lidelser. Rådet for Socialt Udsatte finder, at dette er godt og tiltrængt, men at der stadig er en lang række områder, hvor psykiatrien kan og bør forbedres.

Som input til det igangværende arbejde med en ny psykiatriplan vil Rådet opfordre til, at nedenstående temaer får plads i psykiatriplan 2.0.

Den psykosociale indsats skal også prioriteres

Den politiske opmærksomhed på ressourceknapheden i psykiatrien er primært rettet mod behandlingspsykiatrien. Det er vigtigt at få flere  ressourcer til den, men den psykosociale indsats i  kommunerne er ligeså vigtig at prioritere. Det er helt centralt, at de sværest belastede mennesker med psykiske lidelser har egnede boliger, får tilstrækkelig bostøtte og hjælp til at håndtere hverdagen, har mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter og fællesskaber i dagligdagen etc. Mange mennesker med psykiske sygdomme mangler også hjælp til at søge rettidig behandling af somatiske sygdomme. Det vil  formentlig kunne nedbringe den markante overdødelighed i gruppen.

Brugen af tvang skal mindskes

I 2014 indgik Danske Regioner og det daværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en aftale om at halvere anvendelsen af tvang i psykiatrien frem mod 2020. Sundhedsstyrelsens seneste rapport om udviklingen i brug af tvang i psykiatrien (juni 2018) viser imidlertid, at det ”i samtlige regioner ikke er lykkedes at nedbringe antallet af personer, der udsættes for tvang, men at tvangsforanstaltningerne overordnet set er ændret til mindre indgribende tvangsformer. Det vil sige, at brugen af tvang indtil videre er omlagt fremfor nedbragt”. Det samlede antal og den samlede andel af mennesker, som berøres af en eller anden form for tvang, er altså steget, siden Sundhedsstyrelsen  begyndte at overvåge udviklingen i 2014.

Der er bred enighed om, at tvang i psykiatrien berører nogle af de mest grundlæggende menneskerettigheder, nemlig retten til frihed og respekt for den fysiske og psykiske integritet. Rådet finder det derfor alarmerende, at regionerne ikke har formået at nedbringe brugen af
tvang.

Der er fra flere projekter en del viden og gode erfaringer om nedbringelse af tvang, bl.a. fra gennembrudsprojektet. Den store udfordring ser imidlertid ud til at være udbredelse af disse erfaringer til den generelle indsats i psykiatrien.

Det er veldokumenteret i Sundhedsstyrelsens monitoreringsrapporter, at de hidtidige initiativer har været utilstrækkelige til at nedbringe brugen af tvang. Der er behov for en langt mere intensiv indsats fra centralt hold. I den anledning er der brug for bedre normeringer i den psykiatriske behandling såvel som løbende opkvalificering og supervision.

Retspsykiatrien skal kigges efter i sømmene

Der er sket en tredobling i antallet af retspsykiatriske patienter siden 2001. I næsten hver tiende seng på de almindelige psykiatriske afdelinger ligger der nu en retspsykiatrisk patient. De fleste, der får en foranstaltningsdom, har i forvejen kontakt med psykiatrien, og de hændelser, der udløser dommen, finder ofte sted på en psykiatrisk afdeling eller et socialpsykiatrisk bosted. Det tyder på en presset psykiatri, når den så at sige selv skaber retspsykiatriske patienter.

Der er store retssikkerhedsmæssige problemer forbundet med foranstaltningsdomme. Tidligere undersøgelser peger på manglende proportionalitet, hvor selv små forseelser, der normalt straffes med bøde, fører til langvarige behandlingsdomme til lovovertrædere med en psykisk sygdom.

Rådet for Socialt Udsatte vil opfordre til, at der nedsættes et ekspertudvalg, der skal gennemgå domspraksis på det retspsykiatriske område med henblik på at undersøge årsagerne til den store stigning i antal foranstaltningsdømte, herunder om der er mangel på proportionalitet i domme. Endvidere bør ekspertudvalget undersøge forholdene under foranstaltningerne og i forbindelse med foranstaltningens ophør med særlig blik på  retssikkerheden for den dømte.

Bedre behandling til personer med dobbeltdiagnoser

Personer med psykiske lidelser og samtidig afhængighed af stoffer eller alkohol er én af de grupper i psykiatrien, som har de mest komplekse problemer, og som samtidig får den mest mangelfulde behandling. Det skyldes ikke mindst, at kommunernes og regionernes kassetænkning får alt for stor indflydelse på tilbuddene til brugerne.
Rådet anbefaler, at behandlingen af personer med dobbeltdiagnoser samles i ét integreret tilbud, og at den faglige visitation adskilles fra økonomien. Behandlingen bør indeholde tilbud om medicinsk og psykologisk behandling samt rådgivning og nødvendig bistand i forhold til sociale forhold i bred forstand som økonomi, bolig, beskæftigelse osv. Behandlingen bør tilrettelægges i et samarbejde mellem psykiatere, misbrugsbehandlere og socialfaglige medarbejdere.
Et sådant nyt behandlingstilbud bør inddrage brugere/brugerforeninger i forbindelse med udviklingen af tilbuddet og bør vedvarende have fokus på at inddrage brugernes perspektiv i forbindelse med tilrettelæggelsen af den konkrete behandling.

Indførelse af forsøg med personligt ombud

Mange mennesker med svære psykiske lidelser føler sig som kastebolde i systemet. De har store problemer med at navigere i systemet og sikre, at de kommer de rette steder hen – og ikke mindst får formuleret deres ønsker, så de bliver forstået. Det personlige ombud er en rådgiver, som hjælper brugeren rundt i systemet efter brugerens egne ønsker.

Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at der indføres forsøg med personligt ombud for mennesker med psykiske lidelser, svarende til den ordning, der findes i Sverige. Ordningen er et frivilligt tilbud til den enkelte om at blive tilknyttet en person (ombud), som er uafhængig af myndighederne, og som kan støtte, rådgive og bidrage til at samordne indsatserne overfor den pågældende bruger. Brugerne bestemmer selv, hvilket ombud de vil tilknyttes, og hvilke opgaver, ombuddet skal varetage.
Målsætningen er, at brugerne opnår samme vilkår som andre i samfundet og får magt og kontrol over egne beslutninger og eget liv.

Gennemgribende kulturforandringer

Der har i årevis været talt om behovet for gennemgribende kulturforandringer i den psykiatriske behandling og i det generelle syn på mennesker med psykiske lidelser. Selvom der har været gjort meget for afstigmatisering, og idéen om recovery til dels har vundet indpas i behandlingen og den psykosociale støtte, er der fortsat alt for mange brugere i psykiatrien, der bliver mødt på en upersonlig, instrumentel og til tider nedværdigende måde.
Der må arbejdes vedvarende på at bevare menneskeligheden i de psykiatriske indsatser. Det betyder, at alle instanser, der arbejder med at støtte og behandle mennesker med psykiske lidelser, tager udgangspunkt i brugerens ønsker og perspektiver, og at der ikke er et snævert fokus på medicinsk behandling, men på alle de forhold, der betyder noget for brugerens liv, herunder gode fysiske rammer, personlige relationer og meningsfulde aktiviteter.

Der er brug for mere forskning

Hvis man for alvor vil gøre noget ved de mange problemer, der er forbundet med psykisk sygdom – for den enkelte og for samfundet – er der brug for langt mere kvalificeret viden. Der bør derfor prioriteres midler til forskning i en række forskellige aspekter ved psykisk sygdom, herunder:

  • Forekomst og udvikling af psykiske sygdomme, herunder sammenhænge mellem fysiske, sociale og psykologiske påvirkninger
  • Forebyggelse og tidlige indsatser
  • Effekter af behandling og støtte for forskellige målgrupper
  • Nedtrapning af medicin, risikofaktorer i forbindelse hermed og redskaber til nedtrapning
  • Fysiske lidelser og overdødelighed
  • Stigmatisering og social eksklusion
  • Nedbringelse af tvang og magtanvendelse