Gå direkte til indhold
icon-mouse-scroll

Ida Schwartz: Tænk socialpolitikken anderledes og forlad den stadig mere endeløse specialisering

Portrætfoto af Ida Schwartz

Ida Schwartz er kandidat i psykologi, ph.d. i socialpædagogik og til daglig docent på forskningsprogrammet ”Inklusion og hverdagsliv” på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense. Hun er forfatter til adskillige bøger og forsker i, hvordan vanskeligheder i børn og unges liv forstås og håndteres af professionelle på det sociale børne- og ungeområde. Rådet har talt med hende om, hvordan socialt udsathed kommer til udtryk i dagens samfund, om mødet mellem unge og de professionelle, og hvordan en almengørelse af socialpolitikken kan være med til at forhindre, at stadigt flere føler sig ekskluderet fra fællesskabet.

Hvad kendetegner social udsathed i vores samfund i dag?

"Udsathed dukker op på mange forskellige måder. Vi har som samfund fået et mere og mere snævert begreb for, hvad normalitet er, hvordan man helst skal klare sit liv, for hvordan man skal gå i skole, gå på arbejde og i det hele taget for, hvordan ens liv skal udfolde sig. Der stilles større krav til børn og unge om, hvordan de skal mestre deres liv for at være med. Man kan sige, at social udsathed i langt højere grad er blevet en mulighed for alle. Derfor bliver dem, der oplever at stå udenfor, også en mere varieret gruppe.

Jeg er selv forbavset over, hvordan børn fra mange forskellige sociale grupper kan slå sig på folkeskolen. For det er ikke kun de børn, der har det på en bestemt måde derhjemme, der kommer i risiko for at stå udenfor. Uddannelse er blevet mere vigtig og afgørende i folks liv, og vi glemmer, at vores uddannelsessystem også skaber ulighed. Når man eksempelvis starter på en erhvervsuddannelse, er man jo ikke sikker på at blive færdig, fordi der mangler en ret til en læreplads. Den situation står man ikke i, hvis man kommer i gymnasiet.

Jeg tror, der ligger en stor opgave i at gøre op med de gængse forestillinger om, hvad udsathed er. For mig at se er der behov for et bredere fokus på udsathed, hvor udsathed ses på som noget, der i virkeligheden kan ramme os alle, hvis vi står i svære betingelser. Men det kræver også, at vi tør se på, hvilke strukturer i vores samfund, der presser mennesker ud i udsatte positioner. Vi har en forestilling om, at der er bestemte årsager som fx social baggrund, men det forklarer jo ikke, at de fleste, der vokser op under vanskelige sociale betingelser, klarer sig godt. Jeg tror, at det er mange små og større puf, der løber sammen og gør det. Og de starter i vores institutioner op gennem barndommen. Det er her, de første små slag sker, der får børn og unge til at føle, at de ikke kan være med, og at de ikke hører til. Derfor er det også vigtigt, at vi gennem hele opvæksten arbejder med inkluderende fællesskaber i vores institutioner. Jo flere svære betingelser et menneske oplever, des mere kræver det at forstå, at de reagerer, som de gør.

Generelt tror jeg, det er vigtigt at have fokus på de processer, der skaber social udsathed frem for at have fokus på det menneske, der er i en socialt udsat position. Og det kræver, at vi tør dykke ned i vores systemer og se indad mod de institutioner, vi skaber og de indsatser, vi sætter i værk."

Hvordan kan vi modvirke de processer?

"Jeg tror, der er behov for, at vi vender hele tilgangen i vores hjælpeindsatser hovedet. Vi skal lære at kunne sætte os i andre menneskers sted og se vores systemer og indsatser fra deres perspektiv. Det vil tvinge os til at se på det professionelle system og på, hvad vi kan gøre anderledes, frem for udelukkende at se på borgere i udsatte positioner og på, hvad de skal lave om. Sagt på en anden måde skal vi simpelthen interessere os mere for, hvordan borgere bruger de indsatser, vi tilbyder. I stedet for at måle på borgeren, skal vi måle på, hvordan vi som samfund lykkes med at inkludere alle mennesker.

Lad mig give et godt eksempel. Som led i et forskningsprojekt på anbringelsesområdet samarbejdede vi med en døgninstitution og et ungt menneske, som boede der. Der havde været et forløb, hvor han skulle starte i praktik. Op til starten havde han været begejstret, men han endte med at afbryde praktikken efter den første dag. De professionelle omkring ham var frustrerede, fordi de mente, at den unge nu ikke ville noget som helst. Han ville bare spille computer.

Som en del af forskningsprojektet fik de professionelle omkring ham mulighed for at udforske, hvad der konkret var sket. De satte sig ind i den unges perspektiv og begyndte at undersøge, hvordan opstarten i praktikken var tilrettelagt. Praktikstedet havde nok regnet med, at han selv ville tage initiativ, mens den unge mand oplevede, at han bare sad på en stol hele dagen. Efter denne afklaring gik de professionelle sammen om at tilrettelægge modtagelsen forfra i stedet for bare at konstatere, at praktikken ikke passede til ham. Det endte med, at han faktisk kom i gang med sin praktik og blev glad for det.

Eksemplet viser, at vi skal arbejde meget mere konkret med, hvordan der kan skabes de deltagelsesmuligheder, der skal til, frem for at få de unge til at passe ind i de givne rammer. Nogle unge har ikke mange erfaringer med, at ting kan løse sig. De har for mange nederlag med sig, derfor smækker de måske hurtigere med døren, når de oplever problemer eller skuffede forventninger. Og jo flere gange de oplever nederlag, jo flere knobs de får, des mere kræver det at forstå deres reaktioner, når de giver op. Det er vigtigt, at vi har fokus på at vende den proces om og turde undersøge, hvad der ligger bag. Når der kommer mange små slag, kan det hurtigt blive til en glidebane, der pludselig kan gå stærkt nedad.

Problemerne må aldrig blive reduceret til at være et spørgsmål om en bøvlet mor, der ikke vil samarbejde, eller en ung der ikke vil noget. Problemerne er sammensatte, derfor skal løsningerne også være det."

Hvad er en god socialpolitik for dig?

"Jeg tror, at socialpolitikken skal arbejde mere med det almene: Almene fællesskaber i boligområder, dagtilbud, folkeskole og uddannelser – det er ikke ukendt, det har vi haft fokus på i mange år. Lige nu går vi måske bare den modsatte vej, fordi der er sket en større udelukkelse fra de almene sammenhænge for børn og unge og dermed en større isolation i specialiserede sociale indsatser.

Hvis man eksempelvis ser på anbringelsesområdet: Her så jeg gerne, at vi nåede dertil, hvor en anbringelse blot udgjorde et andet sted at bo for et barn eller en ung. Det sker ikke, som det er nu. En barndom i anbringelse kan være en meget særlig opvækst. Vi er milevidt fra, at børn og unge kan blive boende i det hverdagsliv og de fællesskaber, de er en del af, og milevidt fra, at anbragte får samme muligheder for at få en uddannelse. Anbragte børn og unge bliver vurderet ikke gode nok på baggrund af deres sociale baggrund. Det er ikke godt nok. Anbragte børn og unge skal have et så almindeligt liv som muligt med ligeså stor mulighed for at være en del af fællesskaberne i skolen og fritidslivet som andre.

For mig at se handler det om, at systemerne skal arbejde meget mere med at skabe deltagelsesmuligheder for mangfoldigheden af børn og unge: At man ser på hvordan skolen, fritidshjemmet, og arbejdsmarkedet skaber gode betingelser for alle også for de børn og unge, der kommer fra hjem med problemstillinger, frem for at udpege den enkelte som problemet. Det duer ikke, at vi har et socialområde, der ikke har adgang til, eller arbejder tæt sammen med skoleforvaltningsområdet, selvom man ved, at det er det, der skal til for at skabe nye veje. Man undervurderer simpelthen, hvor vigtigt det er, at systemerne arbejder sammen på tværs om at skabe deltagelsesmuligheder i fællesskaber.

Kort sagt handler det om, at vi skal almindeliggøre frem for at særliggøre. Og det kræver, at vi tænker socialpolitikken anderledes og forlader den stadig mere endeløse specialisering."

Hvad er dine ønsker til fremtidens socialpolitik?

icon-check

Rådet for Socialt Udsatte samler input til en ny socialpolitisk vision og har spurgt en række fagfolk, politikere, borgere, brugere og ildsjæle om deres input.

Men vi vil også gerne høre dine ønsker til fremtidens socialpolitik.

Følg med og kommenter på Facebook, Twitter, Instagram eller LinkedIn, send os en mail på post@udsatte.dk eller brug kontaktformularen.

Interviews