Gå direkte til indhold
icon-mouse-scroll

Jesper Fisker: Socialområdet skal tilkæmpe sig en toneangivende position

Jesper Fisker er direktør for Kræftens Bekæmpelse og tidligere departementschef i Socialministeriet, direktør for Sundhedsstyrelsen og kommunaldirektør i Hillerød Kommune. Rådet for Socialt Udsatte har talt med ham om hans syn på social udsathed, hvad der skal til for at løfte indsatsen over for den enkelte borger, og om socialpolitikkens aktuelle rolle og potentiale for at være toneangivende i diskussionen mellem velfærdsområderne.

Hvad er din læsning af socialområdet i dag?

"Sådan som jeg ser det, er vi svinget lidt i vores opfattelse af, hvad det vil sige at være udsat eller udfordret, hvad enten det er uddannelse, sundhed, eller socialt. Vi er svinget over til det mere psykologiske med fokus på trivsel, mestring og muligheden for at klare sig. Alt det er selvfølgelig vigtigt, og det er vigtigt at se på, hvilke nye fremtrædelser der kommer til, men jeg er også lidt bange for, at det kan være med til, at man næsten kan nuancere diskussionen ihjel.

For der er stadig borgere, der er fattige. Som ikke får en uddannelse. Når alt bliver set gennem så mange prismer, kan det godt komme til at dække over, at der er mennesker, der har det dårligt på alle parametre. Det er meget tydeligt, at personer med korte uddannelser har mere sygdom, mærker større konsekvenser af sygdomme og dør af sygdomme tidligere end personer med lang uddannelse. Vi skal passe lidt på med at tale om livsstil og alt muligt andet, hvis det gør, at vi kommer til at ramme forbi den helt basale pointe om uddannelse og økonomi. Og den glemmer vi lidt i min optik. Hvis man laver en indsats uden fokus på økonomi og uddannelse, så går man forkert i byen."

Hvordan ser du socialpolitikken spille sammen med andre områder?

"Jeg har selv været departementschef for socialområdet og sagt lidt skarpt, så ligger socialområdet ofte nederst i hierarkiet og i prioriteringen. Indsatserne er dyre, og alle de andre områder kigger på en og spørger, hvad pengene bruges til, og hvad der kommer ud af det. Men socialområdet står også på mange måde i en umulig situation, fordi det er det område, der træder til, når indsatsen på de andre områder er brudt sammen.

Når vi ender der, er det fordi, vi er kommet for sent i gang med indsatsen, for de problemer, som det sociale område står med, er jo blevet grundlagt tidligt. Socialområdet skal kunne gribe ind tidligere, hvis området skal ændres. Og det kræver, at området arbejder meget mere sammen med de andre velfærdsområder og tilkæmper sig en mere ligeværdig position. Min oplevelse er, at socialområdet nogle gange lukker sig lidt om sig selv. Man skal selvfølgelig tage fat der, hvor man kan, men man skal også meget mere med i de processer, hvor man ikke selv er den fagligt styrende, fx i skoleverdenen. Området skal være så fagligt dygtig, at man kan have en stærk selvbevidsthed og være med, uden at man selv kan bestemme. Der er brug for, at socialområdet kæmper sig mere ind på midtbanen, byder sig til, og tør formulere store politiske visioner."

Hvis du skulle formulere en vision for fremtidens socialpolitik, hvordan ville den så lyde?

"Jeg tror, jeg ville have to fokusområder. For det første ville jeg se på dem, der har det dårligst på alle parametre, og forsøge at vende indsatsen på hovedet og starte individuelt. Få en indsats, der fokuserer på, hvordan vi kan skabe et liv for den enkelte, der er håndterbart, og sætte alle gældende regler ud af kraft. Et slags frikommuneforsøg, der ikke har med kommuner at gøre men med mennesker, hvor den enkelte borger får en person, der hjælper dem. I Kræftens Bekæmpelse prøver vi at arbejde med at have sociale navigatører: En frivillig der hjælper udsatte kræftpatienter ved at sidde med til møder, hjælpe med at få åbnet e-boksen, går med til kommunen osv. Det hjælper den enkelte borger med at navigere og i det hele taget gøre hjælpen individuel og håndholdt.

For det andet ville jeg slå et slag for, at socialområdet tilkæmper sig en meget mere offensiv plads i diskussionen mellem velfærdsområderne ved at have stærke fagfolk, der blander sig i arbejdsmarkeds-, uddannelses- og sundhedsdebatten, og som tør at gå ind i diskussionerne af, hvordan vi ændrer de mekanismer i vores samfund, der skaber udsathed. Og her er det ikke kun nok at se på forskelle i livsbetingelser. Vi skal se på uligheden i behandlingsforløb på hospitaler og i kontakten med lægerne også. For der er stor ulighed, der bl.a. skyldes, at udsatte borgere har sværere ved at forstå, hvad der bliver sagt, de misforstår beskeder, og så har mange dårlige sociale relationer og dermed ikke nogen til at hjælpe dem gennem systemet. Som jeg ser det, er den sociale ulighed den største udfordring, vi har i det danske sundhedsvæsen."

Hvilke socialpolitiske samtaler tænker du, at vi burde tage i Danmark?

"Der er faktisk relativt meget fokus på ulighed i øjeblikket, i hvert fald inden for sundhed. Ministeren er ekstremt opmærksom på det, og ministeriet er jo nærmest blevet designet efter at skulle have fokus på netop det. Men det er jo tankevækkende, at det fokus kommer fra et andet område og ikke fra socialområdet selv. Debatten er ikke sat af toneangivende forskere og praktikere fra socialområdet. Den er sat af de andre områder. Jeg så gerne, at socialområdet var med til at sætte og indføre socialpolitiske standarder på de andre velfærdsområder. Det må selvfølgelig ikke ske på bekostning af den faktuelle konkrete indsats for de svageste, men det er her, jeg tror på, at man virkelig kan rykke noget på sigt."

icon-check

Rådet for Socialt Udsatte samler input til en ny socialpolitisk vision og har spurgt en række fagfolk, politikere, borgere, brugere og ildsjæle om deres input.

Men vi vil også gerne høre dine ønsker til fremtidens socialpolitik.

Følg med og kommenter på Facebook, Twitter, Instagram eller LinkedIn, send os en mail på post@udsatte.dk eller brug kontaktformularen.

Interviews