Gå direkte til indhold
icon-mouse-scroll

Kristine Folkjær Leed: Gør op med de faste tilbudskasser og adskil socialpolitikken fra beskæftigelsespolitikken

Portrætfoto af Kristine Folkjær Leed

Kristine Folkjær Leed er socialpædagog og arbejder til daglig som misbrugsbehandler i dobbeltdiagnoseteamet i Center for Alkohol- og Stofbehandling i Roskilde Kommune. Her arbejder hun med socialt udsatte borgere med stofafhængighed og samtidig psykisk lidelse. Rådet for Socialt Udsatte har talt med hende om de unge mennesker, hun møder i sit daglige arbejde, hvad systemerne skal kunne for at hjælpe dem, og sidst men ikke mindst hvilken socialpolitik, der skal til for at skabe gode rammevilkår for det sociale arbejde.

Hvad kendetegner for dig at se social udsathed i et moderne samfund?

"Som ung i dag skal man være en meget skarp kniv for at leve op til de samfundsmæssige krav. Det er et ræs, hvor fortællingen er, at det er den gymnasielle uddannelse, der er vejen frem. Og her er der mange, der falder igennem.

I mit arbejde i misbrugsbehandlingen ser jeg mange unge mennesker, der har haft rimelige og måske endda gode forudsætninger for at klare sig, men som alligevel er faldet tidligt igennem og bare må se toget drøne forbi. For mange af dem har det afgørende været, at de har manglet både viden og ressourcer til at kunne begå sig i samfundet, som det ser ud i dag, særligt i uddannelsessystemet. Hvis man som ung i dag ikke er bogligt stærk og ikke har hverken støtte eller ressourcerne hjemmefra til at vide, hvor man kan finde hjælp, så er vejen bare lagt for at ende i en udsat position – og for de unge, som jeg arbejder med, i et misbrug. Det er virkelig de mindste ting, der skal til for at skubbe dem af sporet: Et dødsfald i familien, en psykisk sårbarhed, så er man bare mere i risiko for at blive udsat."

Er det en ny tendens, at flere unge havner i udsatte positioner?

"Det er noget nyt, at vi ser så mange unge, der ender i misbrug og i udsathed på trods af, at de har haft rimelige odds i livet. Og så vil jeg sige, at de unge, jeg ser, der både er i et misbrug og har psykiske udfordringer, de er mere belastede nu, end vi har set tidligere.

Men jeg tror også, at den udvikling har noget at gøre med, at vi har en for kompenserede tilgang i de indsatser, der er til for at samle de unge op. Fra mit synspunkt skal vi have langt større fokus på at arbejde mere kompetencegivende. Som det er nu, ser jeg mange af vores indsatser som del af en stor maskine, hvor der er gode intentioner og velsmurte tandhjul, men hvor der er et for stort fokus på at få de unge til at passe ind de tilgange og eksisterende tilbud, vi har, frem for at se på, hvad de unge rent faktisk har brug for. For at få hjælp i dag gælder det først og fremmest om at kæmpe sig ind i en eksisterende kasse.

Se for eksempel på de botilbud, vi tilbyder socialt udsatte unge. Selvom en del af de tilbud var tænkt som midlertidige, så ser vi alligevel unge, der bor der 3-4 år uden, at nogen stiller spørgsmålstegn ved det – for den unge ”kan” jo ikke andet. Det synes jeg er en for kompenserende tilgang til borgeren, og det imødekommer jo ikke deres reelle behov. Det er vores tandhjul i maskinrummet, der ikke kan mere. Det samme princip gælder eksempelvis støtte i hjemmet: Frem for at give de to timer om ugen, der skal til for, at man kan sætte et flueben, kunne man give de 10 timer om ugen, der er behov for i en kortere periode, hvor man kan arbejde kompetencegivende. Det er dyrere på kortere sigt, men hvis det er det, der skal til, er det jo langt bedre end at arbejde kompenserede i flere år uden resultater. Man skal lave indsatserne mere som individuelle indsatser og gå ud fra, hvad den enkelte borger har behov for frem for, hvilken tilbudskasse, man kan få den unge til at passe ind i."

Hvis du skulle formulere en vision for fremtidens socialpolitik, hvordan ville den så lyde?

"Jeg tror, at der virkelig er noget at hente i tidlig forebyggelse, for den forebyggelse for de udsatte unge, den halter. Og så skal man have et samtidigt fokus på overgangen fra barn til voksen. Overgangen er hård for mange, og flere risikerer at falde igennem systemerne. Det tværsektorielle og også det interkommunale samarbejde skal flyde bedre, og så skal der være større tillid til den enkelte medarbejders vurdering af, hvad der skal til for at hjælpe en borger, frem for som det er nu, hvor det er arbejdet med at få borgeren til at passe i de eksisterende kasser, der fylder mest. Der skal simpelthen være mere tillid end kontrol – både over for medarbejderen og borgerne. Og særligt beskæftigelsespolitikkens holdning til, at ”unge godt kan, men ikke vil”, skal erstattes af det mere akkurate og det jeg oplever i min hverdag: at den unge gerne vil beskæftigelse, men ikke kan.

Og så er socialpolitikken alt for hårdt knyttet op på beskæftigelsespolitikken. I kommunen diskuterer vi beskæftigelsesområdet frem for det enkelte menneske, fordi beskæftigelse er blevet synonymt med det gode liv for den enkelte. Det er et problem, for det giver ikke plads til socialarbejdet. Det handler om jo kun om, hvordan vi kan få borgeren til at yde mest. Det er bare en stor endeløs igangsættelse af beskæftigelsesprocesser, som vi skal sætte gang i, for hvis vi ikke gør det, så er der en økonomisk sanktion. Vi er nødt til at få adskilt socialpolitikken fra beskæftigelsespolitikken, hvis det sociale arbejde skal lykkes.

Det er samtidig også meget vigtigt, at det bliver knivskarpt, hvad der er socialpolitik, og hvad der ikke er. Socialpolitikken må ikke blive reduceret til en bred velfærdspolitik, for så klinger det i folks hoveder udelukkende på normeringer i daginstitutionerne og på plejehjem. Jeg kunne jeg godt tænke mig, at socialområdet udelukkende blev set som udsatteområdet, forebyggelse og handicap. Det skal stå knivskarpt, hvis vi skal løfte socialpolitikken, og det gør det ikke nu. Det skylder vi borgerne. Og så skal det sociale arbejde altså kunne måles på mere end beskæftigelse."

Hvad er dine ønsker til fremtidens socialpolitik?

icon-check

Rådet for Socialt Udsatte samler input til en ny socialpolitisk vision og har spurgt en række fagfolk, politikere, borgere, brugere og ildsjæle om deres input.

Men vi vil også gerne høre dine ønsker til fremtidens socialpolitik.

Følg med og kommenter på Facebook, Twitter, Instagram eller LinkedIn, send os en mail på post@udsatte.dk eller brug kontaktformularen.

Interviews