Gå direkte til indhold
icon-mouse-scroll

Sophie Hæstorp Andersen: Vi må insistere på sociale rettigheder for alle

Portrætfoto af Sophie Hæstorp Andersen

Sophie Hæstorp Andersen er regionsrådsformand for Region Hovedstaden og for nyligt udpeget spidskandidat til overborgmesterposten i København. Rådet har talt med hende om socialpolitikken anno 2020 kontra 1980’erne, om hvordan vi som samfund sikrer, at flere får tidligere og bedre hjælp, og hvordan sociale rettigheder kan skabe en ny retning for socialpolitikken.

Hvad er din læsning af socialområdet og de socialpolitiske visioner?

"Socialpolitik i 2020 handler stadig meget om omfordeling af midler. At vi sikrer, at alle har et socialt sikkerhedsnet, så man kan leve sit liv, selvom man bliver ramt af forskellige omstændigheder. At der er noget, der kan samle en op. Det er jo velfærdssamfundets store formål, som socialpolitikken handler om.

I 80’erne var der meget uretfærdighed, krise og unge uden uddannelse, og måske er vi på vej derhen igen. Dengang var der enighed om, at svaret lå politisk, og at problemerne var udtryk for strukturelle problemer. Man gik på gaden og organiserede sig kollektivt for at få politisk handling. Det er ikke det samme nu. I dag er vi mere tilbøjelige til at se problemerne som individuelle frem for strukturelle, og derfor er det i højere grad også belagt med skam. Vi gemmer det væk og tager det på os personligt frem for at organisere os kollektivt. Derfor kan det være svært at tale socialpolitik op. Aktivismen er ændret fra at have fokus på systemet til individet.

Men der sker også noget med socialpolitikken i disse år. Ved sidste Folketingsvalg kom der en hel bevægelse under hashtagget #socialpolitiknu. Det er vigtigt, for der er et stort behov for at tale socialpolitikken op og sætte fokus på de større strukturelle samfundsproblemer. Men det kræver mod at sætte den dagsorden, for det kan være upopulært.

Der er i stigende grad også fokus på børn og unge, og på at flere får mulighed for at få bedre og tidligere hjælp. For når vi kigger på de voksne, må vi erkende, at vi som samfund kunne være lykkedes med at hjælpe mange af dem tidligere. At dem, der er socialt udsatte i dag, faktisk ikke behøvede at være det, og at vi kunne have gjort noget for at forhindre det. Her har vi svigtet, og det er et ansvar, som vi skal tage på os – både over for børn og unge, som vi kan hjælpe nu og for de mennesker, som vi kunne have hjulpet."

Hvad skal der til for, at flere får bedre og tidligere hjælp?

"Sundhedsvæsenets rolle i social udsathed er overset. Vi har været for gode til at skabe siloer frem for at se på, hvordan sundhed og socialområdet kan arbejde på tværs og samtidigt. Det gælder også bredere: Reelt set skal både beskæftigelse, bolig, sundhed, socialområde, uddannelse og integration kunne flette sig ind i hinanden. For socialt udsatte er det nok særligt vigtigt at tale bolig, sundhed og socialområdet sammen. Vi kan behandle og udskrive nok så mange, men hvis de ikke har noget sted at bo, så nytter det jo ikke noget.

Hvis man ser mere generelt på sundhedsvæsenet, så er der stadig behov for, at vi erkender, at det ikke er nok bare at sætte et plaster på såret og give seks sting. Når folk henvender sig på en akutmodtagelse, er det vores vindue til at spørge ind til den enkeltes situation. Det har ikke altid været praksis. Jeg er i mange år blevet mødt med den indstilling, at der ikke er tid, og at det ikke er sundhedsvæsenets ansvar at se på borgerens bredere problemer. Men der er sket et skift i de senere år, og det er godt.

Når mennesker formår at danne en relation, så der sker noget. Men relationen kommer ikke af sig selv. De professionelle skal vise borgeren, at de lytter og tager det til sig, uanset hvad der bliver fortalt. Det handler om anerkendelse og respekt for, at det er borgerens oplevelser. Man kan kalde det professionel empati. Det handler om personligt engagement, om faglighed, og om at der er tid, plads og vilje til at spørge ind til, hvad der er vigtigt for den enkelte. Vores indsatser virker ikke, hvis man ikke tror på mennesker. Hvis vi ikke formår at give borgere troen på, at tingene kan ændre sig, så har vi svigtet. Vi skal kunne tænke hele vejen rundt om den enkelte og skabe flydende overgange."

Hvis du skulle formulere en vision for fremtidens socialpolitik, hvordan ville den så lyde?

"Jeg synes, at man skal insistere på sociale rettigheder, der sikrer helt basal støtte, uanset hvilken kommune man bor i. På sundhedsområdet har borgerne jo fået rigtig mange rettigheder, der nok har været inspireret af socialområdets rettigheder. I dag er det næsten omvendt: Vi ser, at eksempelvis kræftramte har behandlingsgaranti, men det findes ikke i praksis på socialområdet.

Derudover skal vi slå et slag for fagligheden og stille krav om kvalitet. Der skal være plads til, at socialrådgivere kan komme ud til borgerne frem for at sidde ved skrivebordet. Der skal være plads til, at fagligheden kan udvikles og bredes ud til at passe til flere målgrupper. Der er forskel på, om man som pædagog skal arbejde med børn eller socialt udsatte. Derfor ser vi også, at det er blevet forslået, at vi får den socialpædagogiske uddannelse tilbage.

Vores fagligheder skal lære hinanden at kende. Vi skal kende hinandens kompetencer. Det er lige så vigtigt, at det sociale personale har en sundhedsfaglighed, som at sygeplejersker og læger har en socialfaglighed. Vi skal kunne se vores indsatser bredt og skabe rammer for, at tværfagligheden kan vokse – og at rammerne bliver udfyldt.

Og så skal vi sætte fokus på børn og unge og fastholde det. Og det kræver, at vi tør se på, hvilke strukturelle mekanismer i vores samfund, der skaber veje til social udsathed helt fra barn- og ungdommen. Vi skal kunne se ud over den enkelte og bevare det brede perspektiv.”

icon-check

Rådet for Socialt Udsatte samler input til en ny socialpolitisk vision og har spurgt en række fagfolk, politikere, borgere, brugere og ildsjæle om deres input.

Men vi vil også gerne høre dine ønsker til fremtidens socialpolitik.

Følg med og kommenter på Facebook, Twitter, Instagram eller LinkedIn, send os en mail på post@udsatte.dk eller brug kontaktformularen.

Interviews