Gå direkte til indhold

Ulrik Wilbek: Socialpolitikken kan ikke fungere alene

Portræt af Ulrik Wilbek

Ulrik Wilbek har haft mange poster: Håndboldtræner, forfatter, lokalpolitiker, for tiden borgmester i Viborg Kommune og for nyligt valgt som formand for KL’s Socialudvalg. Rådet talte med ham før  udnævnelsen om hans læsning af socialområdet, udfordringerne, de socialpolitiske visioner, og ikke mindst om potentialerne ved at samarbejde på tværs af politikområder i samtalen om fremtidens socialpolitik.

Hvad er din læsning af socialområdet i dag? Hvor ligger de største udfordringer?

- Vi ser mange af de klassiske ting på socialområdet: Borgere, der mangler tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke kan forsørge sig selv. Det handler om stofafhængighed, prostitution og hjemløshed. Men vi ser også nye ting – og det eksploderer i kommunernes udgifter nu. Der er mange unge og unge voksne, der er sårbare, og som måske ikke har diagnoser eller som blot har milde diagnoser. Der er kommet mange, mange flere ind i denne gruppe af sårbare. Det er ikke de tungere sager, der er flere af.

Hvad er en god socialpolitik for dig?

- Det er først og fremmest essentielt, at vi har et godt samarbejde mellem Folketingets socialudvalg, regionerne og kommunerne. Fordi det er kun i et godt samarbejde mellem os, at vi kan flytte noget.

For mig er det vigtigste, at vi ser socialpolitikken i sammenhæng. En stor del handler om beskæftigelse, men socialpolitik er jo også uddannelsespolitik og sundhedspolitik, og der er vigtige sammenhænge til børne- og familiepolitik og boligpolitik også. Pointen er, at socialpolitik ikke kan fungere alene. Man skal arbejde tværgående. For det er jo det, der er med socialpolitikken. Det knytter sig så tæt til de andre områder. Beskæftigelse og sundhed er i den grad socialpolitiske spørgsmål. Udfordringen for socialpolitikken er dog, at det ofte er et område, som vi taler mest om mellem valgene.

Hvordan ser du ideelt set, at socialpolitikken kan spille sammen med andre områder?

- Vores systemer fungerer bedst, når der er tværfaglighed med fokus på den enkelte. Når det ikke fungerer, så handler det om silotænkning. Det optræder desværre stadig på mange forskellige måder, og det gør det svært for borgerne, fordi de skal hoppe rundt. I værste fald udfordrer det den støtte og tryghed, som borgerne basalt set har behov for. Det ville være kæmpestort, hvis kommunerne lykkes med at lave en bred fleksibel tilgang, der er individuelt fokuseret og baseret på helhedsorientering, til den enkelte borger med afsæt i borgerens behov. Vi må erkende, at vi ikke altid har taget det udgangspunkt i kommunerne. Det ændrer vi i øjeblikket. Og så kan vi løse mange af udfordringerne, tror jeg.

I Viborg Kommune har vi eksempelvis fjernet alle politikkerne – udsatte, social, sundhed etc. – og i stedet fokuseret på en sammenhængende model, der skal komme borgeren til gode med fem temaer og 21 mål. Det har vi gjort netop for at undgå, at man sidder i hvert sit politikområde og ser forskelligt på borgeren. I KL’s socialudvalg har vi prøvet på at mødes med socialpolitikerne ude i kommunerne, og her var en af pointerne fra de snakke, vi fik, at vi skal blive bedre til at få socialpolitik ind i økonomiudvalgene ved for eksempel at tænke mere i investeringer.

På mange måder vil Folketinget gerne have os til at gøre noget, de ikke selv magter: At tænke på tværs. Tag bare til Christiansborg og se, hvor langt væk ministerierne ligger fra hinanden. De mødes altså ikke lige til fælles møder en gang om ugen, og det gør, at man bliver til politiske enklaver.

Hvad er din vurdering af de socialpolitiske visioner i Danmark? Og hvordan ville dit bud på en vision lyde?

- Der er ikke nok, der tør tænke de store tanker, når det kommer til visioner for socialpolitikken. Det er det politiske signal, som jeg ser det lige nu. Vi fokuserer altid meget konkret på, hvad vi står med lige nu.

Det er essentielt, at vi har fokus på, hvordan man kan se socialpolitikken spille sammen med andre områder: At vi undersøger og spørger hinanden, hvor snitfladerne er, og hvor udfordringerne ligger. Og så skal vi kunne gå ind og reelt gøre noget for den enkelte borger. For mig skal en vision vise vejen for, at vi både skal se på helheden og være fleksible.

Vi har brug for, at alle beslutningstagere på tværs af Folketinget, regionerne, kommunerne og rådene sætter sig sammen og i fællesskab finder ud af, hvordan vi bedre kan arbejde på tværs og inddrage de mange områder, der har betydning for socialpolitikken.

Da jeg selv kom ind i politik for første gang i Viborg byråd og fik muligheden for selv at vælge udvalgsposter, var der ingen, der troede, at jeg ville vælge socialområdet. Folk sagde, at det var besværligt. Og det er jo sådan, man tænker om socialpolitik. Men jeg ville området, og det vil jeg stadig. Jeg har fokus på mennesker og deres historier, og hvad der giver mening for dem. Og det er der i den grad også brug for at sætte fokus på.

Hvad er dine ønsker til fremtidens socialpolitik?

Rådet for Socialt Udsatte samler input til en ny socialpolitisk vision og har spurgt en række fagfolk, politikere og ildsjæle om deres input.

Men vi vil også gerne høre dine ønsker til fremtidens socialpolitik.

Følg med og kommenter på Facebook, Twitter, Instagram eller LinkedIn, send os en mail på post@udsatte.dk eller brug kontaktformularen.