LUK

Udsatte grønlændere

Grønlændere i Danmark er en særligt udsat gruppe
Grønland og Danmark indgår i et rigsfællesskab. Det betyder, at grønlændere har dansk statsborgerskab og frit kan rejse mellem Grønland og Danmark, uden at det skal registreres ved ankomst eller afrejse.


Ifølge Danmarks Statistik var der 1. januar 2019 16.566 personer bosat i Danmark, som er født i Grønland.


Flere undersøgelser viser, at grønlændere er stærkt overrepræsenterede blandt socialt udsatte i Danmark. Andelen af grønlændere, som er indskrevet i offentlig behandling for alkoholmisbrug, er mere end ti gange så stor som den tilsvarende andel blandt danskere. Og andelen af hjemløse blandt grønlændere, målt ved brugen af herberger og forsorgshjem, er næsten 50 gange så stor som blandt danskere (SFI 2015).


Rådet for Socialt Udsatte fik i 2019 Statens Institut for Folkesundhed til at lave en undersøgelse af socialt udsatte grønlænderes sundhedstilstand. Den viser nogle markante forskelle mellem socialt udsatte grønlændere og andre socialt udsatte. Socialt udsatte grønlændere har ikke ligeså ofte psykiske lidelser som socialt udsatte med dansk baggrund, og de har sjældnere et stofmisbrug. Til gengæld er andelen, der ryger hash, markant større blandt grønlændere.


Angående trusler om vold og fysisk vold viser undersøgelsen også, at socialt udsatte grønlændere er mere udsatte. Eksempelvis har 35 pct. blandt socialt udsatte grønlændere i undersøgelsen været udsat for trusler om vold sammenlignet med 23 pct. blandt gruppen af øvrige socialt udsatte, og 31 pct. blandt socialt udsatte grønlændere i undersøgelsen har været udsat for lettere fysisk vold mod 16 pct. i gruppen af øvrige socialt udsatte.


Formel adgang til velfærdsydelser – men vanskeligt ved at gøre brug af dem
Fordi grønlændere har samme adgang til velfærdsydelser som andre danskere, har kommuner og andre myndigheder ingen juridiske forpligtelser til at tilbyde særlige ydelser eller forløb som fx integrationsprogrammer. Når grønlændere kommer til Danmark, skal de selv henvende sig til de offentlige myndigheder, hvis de har behov for hjælp. Det er ofte en stor udfordring. Dels fordi grønlænderes danskkundskaber er svingende, dels fordi mange grønlændere ikke kender det danske samfunds komplicerede konstruktion, ikke ved, hvor de forskellige institutioner er placeret, og hvordan arbejdsdelingen er mellem de forskellige offentlige myndigheder.


Dertil kommer, at en del grønlændere tilsyneladende rejser til Danmark uden kontakter og uden en plan for opholdet, og i kombination med sprogproblemer og manglende kendskab til det danske system kan det føre til alvorlig social deroute.


Kommer ofte til Danmark uden en plan

Rådet for Socialt Udsatte har i 2014 lavet en undersøgelse, der bl.a. beskriver, hvordan mange grønlændere rejser spontant til Danmark uden at have planlagt forsørgelse, bolig eller job. Når beslutningen om at komme til Danmark er uforberedt, er vilkårene for en god start forringet. Flere af de medvirkende kommer uden særlig mange penge på lommen og uden inventar til en bolig. De starter typisk med at bo hos familie eller venner og får ikke fundet bolig og job. Flere får først kontakt med de offentlige myndigheder og søgt hjælp efter lang tid i Danmark.


Grønlændere i Danmark har brug for særlige indsatser

Selvom grønlændere er danske statsborgere, har de nogle særlige behov for støtte. Det er vigtigt, at der er nogle rådgivnings- og støttetilbud, som er særligt målrettet grønlændere, og hvor der er medarbejdere, der taler grønlandsk. Derudover kan det være meget værdifuldt for grønlændere i Danmark at have fællesskaber med andre grønlændere, fx gennem de grønlandske huse eller de forskellige foreninger, der findes for grønlændere i Danmark.