LUK

Misbrug

Misbrug er udbredt blandt socialt udsatte
Misbrug af stoffer eller alkohol er en udbredt problematik blandt socialt udsatte og kan være dybt belastende for det enkelte menneske og vedkommendes muligheder for at leve det liv, han/hun ønsker. Et misbrug kan have omfattende negative konsekvenser for den enkeltes økonomi, helbred, sociale relationer, boligforhold og grad af kriminalitet.

Det seneste estimat for danskere med alkoholafhængighed er lavet af det daværende Center for Alkoholforskning i 2005 og ligger på 147.000 personer. Sundhedsstyrelsen skønnede i 2019, at 84.430 personer har et højrisikoforbrug af stoffer.


I 2018 var der ifølge Sundhedsdatastyrelsen 17.583 personer i offentlig alkoholbehandling, mens Danmarks Statistiks opgørelser viser, at 16.961 personer var i behandling for stofmisbrug. Der er altså en massiv underbehandling på misbrugsområdet, hvilket Rådet for Socialt Udsatte finder dybt problematisk.

I april 2019 udgav Rådet for Socialt Udsatte en analyse, der bl.a. på baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne de facto er ved at afvikle den udgiftstunge døgnbehandling og i stedet henviser mennesker med misbrug til den meget mindre intensive ambulante behandling. Kun 405 personer blev i 2017 indskrevet i døgnbehandling, hvilket svarer til 4,8 pct. af alle, der startede i offentlig finansieret misbrugsbehandling det år. Det er imod kommunernes forpligtelse til at tilbyde det rigtige tilbud i første omgang, også selvom det måske er dyrere end alternativerne.

Rådet finder udviklingen bekymrende, da døgnbehandling netop kan være det rigtige tilbud til socialt udsatte med et misbrug, så de kan få ro i en kaotisk hverdag og komme væk fra et miljø med stor tilgængelighed af alkohol og stoffer.

Ifølge VIVE's seneste hjemløsetælling fra 2019 er misbrug af både stoffer og alkohol en stor medårsag til hjemløshed og kan ligeledes være en barriere for at komme ud af hjemløshed. Det skyldes både misbrugets konsekvenser for psyke og krop og de økonomiske vanskeligheder – herunder gæld og kriminalitet – som kan opstå ift. at finansiere et misbrug.  

Et andet område, som kræver øget opmærksomhed og nye løsninger, er de såkaldte dobbeltdiagnose-problematikker, hvor misbrug og psykisk lidelse optræder samtidig. I en rapport fra 2018 opgør VIVE, at godt 30.174 personer har en psykisk lidelse i kombination med et misbrug af enten alkohol og stoffer eller begge dele, mens godt 9.038 personer er endnu hårdere ramt med yderligere sociale problemer oveni (fx hjemløshed, fysisk lidelse, ubetinget fængselsstraf mv.).

Det kan være svært at afgøre, om misbruget er en slags selvmedicinering for at dulme en psykisk lidelse, eller om misbruget kom først og affødte psykiske problemer. Uanset har det offentlige system svært ved at håndtere dobbeltdiagnoser, da misbrugsområdet (forankret i kommunerne) og psykiatrien (forankret i regionerne) ikke taler sammen i tilstrækkelig grad om fælles indsatser.   

Hvorfor får nogle mennesker et misbrug?
Det er svært at sige noget entydigt om årsagerne til, at nogle mennesker får et misbrug i enten kortere eller længere perioder. Nogle mener, at rusmidler er årsagen til et udsat liv. Andre mener, at rusmidler er en hjælp til at håndtere et udsat liv. Men der er ingen tvivl om, at misbrug er med til at marginalisere mennesker og skubbe dem længere væk fra samfundet og muligheden for enten at komme ud af deres misbrug eller få det under kontrol (fx med substitutionsbehandling).

Der er desværre også en tendens til, at mennesker, der er marginaliserede og udsatte i forvejen (fx med en psykisk lidelse), har øget risiko for at komme ind i et misbrug. Alkohol og stoffer er vidt tilgængelige i det danske samfund, hvor en udbredt alkoholkultur også hersker, og mange mennesker (udsatte som ikke-udsatte) bruger stimulanserne til at håndtere eller dulme en svær hverdag.

Rådet arbejder for holdbare løsninger
Først og fremmest er det afgørende, at mennesker med misbrug mødes med rummelighed og respekt i behandlingssystemet, så de får mod på at få hjælp. Indsatserne skal være helhedsorienterede og sættes hurtigt i værk, når motivationen hos modtageren er til stede – derfor skal behandlingsgarantien på de 14 dage i kommunernes overholdes, hvilket langt fra altid er tilfældet, og der skal være et tilstrækkeligt antal behandlingspladser at visitere til. Det gælder også for den vigtige døgnbehandling.


Desuden skal selvmøderprincippet - som betyder, at man ikke skal visiteres, men bare kan dukke op - til ambulant alkoholbehandling opretholdes.

Skadesreduktion i form af adgang til gratis injektionsudstyr, stofindtagelsesrum, sundhedstjek og behandling (fx for hepatitis C) samt substitutionsmedicinsk behandling (med metadon og heroin) er uhyre vigtige tiltag, som bør udbygges i samspil med de mennesker, der skal bruge dem.

Dobbeltdiagnose-problematikker er en stor udfordring og har været det længe. Der er behov for langt tættere samarbejde mellem kommuner og regioner, så denne meget udsatte gruppe borgere ikke tabes. Ofte skal der sættes ind med misbrugsbehandling og psykiatrisk udredning og behandling samtidig, hvilket det offentlige system skal kunne rumme.  

Opdaterede tal på misbrugsområdet er en nødvendighed, så politikere, behandlingstilbud og samfundet generelt kan føre en vidensbaseret dialog om problemets omfang. Dermed opstår muligheden for at afsætte de nødvendige ressourcer til at optimere de rette tilbud til mennesker med misbrug.