Gå direkte til indhold

Psykisk lidelse

Psykiske lidelser er en risikofaktor for sociale problemer

Det er langtfra alle mennesker med psykiske lidelser, der bliver socialt udsatte, men mange socialt udsatte har psykiske lidelser. Psykiske lidelser er en risikofaktor for mange sociale problemer, bl.a. eksklusion fra arbejdsmarkedet, problemer med rusmidler samt hjemløshed.


VIVE anslår i en undersøgelse fra 2018, at ca. 30.000 mennesker i Danmark har en psykisk lidelse og samtidig et misbrug af stoffer eller alkohol – det man kalder dobbeltdiagnoser. Det er en meget udsat gruppe, som er i stor risiko for at blive ekskluderet fra samfundet, og hvor behandlingsmulighederne i dag er alt for dårlige.

En anden meget udsat gruppe er retspsykiatriske patienter, altså mennesker med psykiske lidelser som pga. kriminalitet har fået en dom til anbringelse eller behandling i stedet for en bøde- eller fængselsstraf. I Danmark har man de sidste ti år set en stor stigning i antallet af retspsykiatriske patienter – meget større end i fx Sverige og Norge. Det er ofte mennesker med svære psykiske lidelser, fx skizofreni, og mange retspsykiatriske patienter har også misbrugsproblemer, ustabile boligforhold og andre sociale problemer. Dertil kommer, at der er meget stigmatisering forbundet med dét at have en psykisk sygdom og samtidig have begået noget kriminelt.

Manglende ressourcer i psykiatrien

Meget tyder på, at mennesker med psykiske lidelser ikke får den rette hjælp. De seneste år er der kommet flere og flere psykiatriske patienter og færre og færre sengepladser, og læger på de psykiatriske afdelinger oplever tit, at de må sende patienter hjem, der ikke er færdigbehandlede, fordi der er andre, der er mere syge. Brugere, pårørende og sociale tilbud beretter også om underbehandling og for tidlige udskrivninger. Der mangler simpelthen penge i psykiatrien til at behandle de mennesker, der har brug for det.

Manglende sammenhæng mellem indsatser

Derudover oplever mange en manglende sammenhæng mellem forskellige behandlings- og støttetilbud. Et menneske, der både har en psykiske lidelse og andre sociale problemer, har ofte brug for både medicinsk behandling, psykologsamtaler og støtte og rådgivning i forbindelse med fx bolig, arbejde og økonomi. Nogle har i kortere eller længere perioder også brug for at bo på et døgntilbud. Det er forskellige instanser, der skal yde hjælpen, og når de ikke leverer det, borgeren har brug for, eller ikke samarbejder godt nok, kan det have store konsekvenser for det menneske, der efterlades uden en ordentlig hjælp.


Især for personer med dobbeltdiagnoser er behandlingen meget mangelfuld. Det skyldes bl.a., at psykiatrien hører til i sundhedsvæsenet, altså i regionerne, mens misbrugsbehandlingen hører til i kommunerne. Der findes et utal af historier om mennesker, der ikke kan få hjælp i psykiatrien, fordi de har et misbrug, og ikke kan få misbrugsbehandling i kommunen, fordi de har en ubehandlet psykisk lidelse. Det er nogen af de mennesker, der har allermest brug for hjælp, som svigtes.

Der er brug for en generel opprioritering af psykiatrien – også i kommunerne

Rådet for Socialt Udsatte mener først og fremmest, at der skal ske en generel opprioritering af den psykiatriske behandling – der skal simpelthen flere penge til, så de mennesker, der har brug for behandling, kan få det.

Derudover bør der være fokus på de mennesker med psykiske lidelser, der også har svære sociale problemer. Det betyder bl.a., at der også skal prioriteres midler til indsatser i kommunerne, herunder rådgivning, støtte- og botilbud.


I forhold til mennesker med dobbeltdiagnoser er det bydende nødvendigt, at der snarest findes en løsning på, hvordan man kan tilrettelægge en psykiatrisk behandling, der er integreret med misbrugsbehandling. Flere steder i Danmark har man gode erfaringer. Dem bør man udbrede.


På det retspsykiatriske område bør man undersøge, hvorfor vi i Danmark idømmer så mange anbringelses- og behandlingsdomme til mennesker med psykiske lidelser, og om man ikke kan gøre noget for at nedbringe antallet. Det er noget, skiftende regeringer har lovet at se på – nu bør man gøre noget ved det.