LUK

Retssikkerhed

Socialt udsatte har svært ved at gøre brug af deres formelle rettigheder

Velfærdssamfundet stiller mange tilbud og ydelser til rådighed i form af økonomisk hjælp, boliger, støttepersoner osv. Men for at få adgang til det skal man vide, at mulighederne findes, og man skal være i stand til at bede om hjælpen. Det er der desværre mange socialt udsatte, der ikke kan, og det er et stort paradoks, når samfundets hjælpetilbud netop findes for at afhjælpe de mest alvorlige sociale problemer.


Mange socialt udsatte oplever at få en dårlig behandling af de myndigheder, de er i kontakt med, og at have svært ved at navigere i systemet og gøre deres rettigheder gældende. Det kan være mennesker med misbrugsproblemer, der gerne vil i behandling, men aldrig får en afgørelse fra kommunen, mennesker på kontanthjælp, som uretmæssigt får trukket i deres ydelse, eller mennesker i hjemløshed, som får tilsendt mødeindkaldelser via e-boks eller får at vide, de selv skal søge information om boliger på kommunens hjemmeside.


En række organisationer, som Rådet for Socialt Udsatte er i kontakt med, bekræfter billedet af, at socialt udsatte, der er i kontakt med kommunerne, ikke får, hvad de har krav på, at der begås mange fejl, og at de får en utilstrækkelig rådgivning.


For den enkelte borger kan det have meget store konsekvenser. Sagsbehandlingsfejl og utilstrækkelig rådgivning kan fx betyde, at man mister sit forsørgelsesgrundlag, at man ikke får den misbrugsbehandling, man har brug for, eller at det er meget svært at komme ud af hjemløshed, hvis man først har mistet sin bolig.


Hvad skyldes den manglende retssikkerhed?

Der kan være mange grunde til, at det halter med retssikkerheden. Det kan handle om tidspres og manglende ressourcer i kommunerne, om indviklet lovgivning, som selv sagsbehandlerne kan have svært ved at forstå, og om en organisering i kommunerne, hvor en borger med sociale problemer har mange forskellige sagsbehandlere, som samarbejder dårligt.


Rådet for Socialt Udsatte udgav i 2019 undersøgelsen Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere, som bl.a. beskriver, hvordan dårligt samarbejde internt i kommunen udgør en betydelig barriere for at hjælpe borgere, der er eller er i risiko for at blive hjemløse. Ét af de allerstørste problemer i den sammenhæng er, at jobcentrene opererer efter helt andre logikker end socialforvaltningerne. Der findes mange eksempler på, at indsatserne over for socialt udsatte bliver forsinket eller forringet pga. den manglende sammenhæng mellem de to områder. Et eksempel kan være, når jobcentrets sanktioner gør, at en hjemløs borger mister sin kontanthjælp, alt imens socialforvaltningen prøver at motivere borgeren til at komme i misbrugsbehandling eller finde en bolig, borgeren kan betale. Det betyder, at godt socialt arbejde bliver spildt, og at borgeren kan miste tilliden til, at kommunen ved, hvad den laver – måske bliver det endda dråben, der gør, at borgeren helt opgiver at søge om hjælp.


Reglerne bør være enklere at forstå

Rådet for Socialt Udsatte er generelt fortaler for regelforenkling på det sociale område. Det bør ikke være sådan, at borgere og interesseorganisationer – og sågar kommunen selv – ikke forstår reglerne. Det fører både til forkert rådgivning og forkerte afgørelser. Det skal være lettere at forstå, hvad man som borger har ret til. På den måde kan man også lettere klage, når man ikke får det.


Der skal være mere sammenhæng i hjælpen

Desuden er det vigtigt, at indsatsen over for de mest udsatte borgere er helhedsorienteret. Det går ikke, at borgerne skal henvende sig et utal af steder for at få hjælp og selv må sørge for at koordinere de forskellige indsatser.


Mennesker med komplekse problemer har ofte brug for hjælp til at få overblik over deres situation og deres muligheder. De har brug for en gennemgående person, der kan lytte til dem, rådgive dem, hjælpe dem med at klarlægge deres mål og støtte dem undervejs i kontakten til forskellige instanser. Formålet kan være at forbedre borgerens økonomiske situation, boligsituation, beskæftigelsessituation, sundhedstilstand eller generelle livsvilkår. Der skal være tale om en håndholdt indsats, hvor det er muligt at skabe en relation til en rådgiver, som er kvalificeret og tilgængelig, som kender lovgivningen, som har tilstrækkeligt med tid, og som borgeren har tillid til.


Personligt ombud kan hjælpe med at skabe overblik

Rådet for Socialt Udsatte har tidligere foreslået den ordning, der kaldes personligt ombud, som man har i Sverige. Et personligt ombud er en person, der er uafhængig af offentlige myndigheder, som har et rettighedsperspektiv på borgerens situation, og som kan varetage en støttefunktion for den enkelte borger, hvor der i samarbejde med borgeren skabes overblik over hjælpebehov og offentlige tilbud.


Indtil vi får sådan en ordning, er det vigtigt, at der er andre former for uvildig rådgivning og støtte – fx i form af retshjælpsordninger, borgerrådgivere eller bisidderordninger.