LUK

Ulighed i sundhed

Ulighed i sundhed er et stort problem
Sundhed er helt fundamentalt for menneskers mulighed for at leve et godt liv. Dårligt helbred og smerter gør det svært at have energi til at være social og deltage på arbejdsmarkedet. Det giver lavere livskvalitet og fører til tidlig død.


Der er stor ulighed i sundhed i Danmark. Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet viser, at socialt udsatte i gennemsnit dør 19 år tidligere end den øvrige befolkning.


Sundhedsprofilen for socialt udsatte i Danmark, som Rådet har fået udarbejdet, viser, at socialt udsatte meget oftere er ramt af sygdom og smerter end andre. Alvorlige tandsmerter, hjerte-, lunge- eller leverproblemer og nedsat førlighed kombineret med stress og angst kan være dagligdagen for nogle af de mest socialt udsatte grupper.


Det hårde liv på gaden eller med afhængighed af stoffer og alkohol tærer på helbredet og kan give særlige sundhedsproblemer som fx hepatitis C, infektioner og tuberkulose, som er relativt sjældne hos den øvrige befolkning.


Men også når det kommer til de almindelige folkesygdomme som fx kræft og kredsløbssygdomme, rammes socialt udsatte hårdere end den øvrige befolkning.

Mødet med sundhedsvæsnet
Socialt udsatte er meget mere syge end den øvrige befolkning og bruger sundhedsvæsenet mere end befolkningen gør i gennemsnit. Men socialt udsatte opsøger ofte lægehjælp for sent og bruger i alt for stort omfang akuttilbuddene. Derfor får de ofte ikke hjælp til alle de sundhedsproblemer, de har, men får alene taget hånd om det mest akutte problem.


Et kaotisk liv med fx psykiske lidelser kan gøre det svært at holde styr på lægeaftaler og få opsøgt sundhedssystemet i tide. Samtidig viser Rådets undersøgelse af socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet, at socialt udsatte oplever at få en dårlig behandling i sundhedsvæsenet. Selvom der ikke er intentionel og systematisk diskrimination, så oplever flere socialt udsatte patienter sig stigmatiseret. Samtidig er det ofte højt specialiserede sundhedsvæsen langt fra altid i stand til at håndtere socialt udsattes komplekse sociale problemer. Det giver mistillid til sundhedsvæsenet og gør, at nogle socialt udsatte først henvender sig, når den er helt gal, og de skal indlægges.


Ikke mindst tandsundhed har socialt udsatte meget dårlig adgang til, fordi især brugerbetaling udgør en uoverstigelig barriere.

Et mere lige sundhedsvæsen
Det almindelige sundhedssystem skal blive meget bedre til at behandle socialt udsatte. Det kræver, at sundhedspersoner generelt bliver bedre uddannet til at takle socialt udsattes særlige problemer, ikke mindst når det handler om misbrug. Det kræver også et bedre samarbejde mellem sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder i kommunerne, fx i forbindelse med udskrivning fra hospitalet.


Socialsygeplejersker spiller en helt afgørende rolle i at oversætte mellem læger og patienter og sikre kontakt til det sociale system. Derfor bør der være socialsygeplejersker tilknyttet alle akuthospitaler.


Det er nødvendigt at møde socialt udsatte, hvor de er. Derfor skal der være opsøgende indsatser, der giver mulighed for sundhedstjek og behandling på fx misbrugscentre og herberger.  

Alle har ret til en ordentlig behandling!

Se Rådets informationsvideo Alle har ret til en ordentlig behandling! herunder.

Selvom socialt udsatte har et væsentlig forhøjet forbrug af sundhedsydelser, er middellevetiden for socialt udsatte 19 år kortere end for resten af befolkningen. Socialt udsattes middellevetid var 61 år i 2015 - det svarer til levetiden i den generelle befolkning i 1920’ernes Danmark – mens den generelle befolkning i dag kan forvente at blive ca. 80 år gamle. 

Socialt udsatte får ikke nok ud af de mange sundhedsydelser og sundhedsvæsenet passer ikke til socialt udsatte. Sådan skal det ikke være.

Klik på billedet for at se videoen "Alle har ret til en ordentlig behandling!"