LUK

Udsatte unge

Problemer tidligt i livet giver dårlige forudsætninger for voksenlivet
Hvis man allerede tidligt i livet har svære sociale problemer, kan det blive vanskeligt at skifte kurs og fx gennemføre en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor er der også politisk stor opmærksomhed på unge. Regeringen har en målsætning om, at mindst 90 pct. af de 25-årige i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse, og at andelen af unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet skal halveres.


Alligevel er der en stadig større gruppe unge i Danmark med svære sociale problemer som bl.a. misbrug, psykiske lidelser og hjemløshed. Det er noget, man bør se på med stor alvor.


Misbrug, psykiske lidelser og hjemløshed mere udbredt blandt unge
En analyse lavet af Momentum i 2018 viser, at unge fylder mere og mere blandt dem, der er i behandling for stofmisbrug. I perioden 2006-2016 steg andelen af de 18-25-årige fra 25 til 45 pct. De unge udgør altså næsten halvdelen af alle, der er i behandling for stofmisbrug. Analysen viser også, at andelen af unge i stofmisbrugsbehandling, der har en psykiatrisk diagnose, er steget fra 32 til 46 pct. fra 2006 til 2015. 


Psykiske lidelser er i det hele taget blevet et større problem blandt unge, ligesom det er blandt danskere generelt. Af Sundhedsstyrelsens seneste sundhedsprofil fra 2017 fremgår det, at 12,1 pct. af de 16-24-årige har en psykisk lidelse, som har varet i mere end seks måneder, og for de 25-34-årige er andelen hele 12,8 pct. Det er de aldersgrupper, hvor andelen med psykiske lidelser er højest.


Også på hjemløseområdet fylder unge mere. Antallet af hjemløse i aldersgruppen 18-24 år er ifølge VIVE's hjemløsetælling i 2019 steget med 62 pct. i perioden 2009-2019, og for de 25-29-årige er stigningen i samme periode hele 85 pct. Der anslås at være mere end 1.900 hjemløse unge under 30 år i Danmark. Det er et kæmpe problem, fordi et liv i hjemløshed er et ekstremt udsat og kaotisk liv, hvor det er svært fx at passe et arbejde eller gennemføre en uddannelse. Hjemløshed er ofte et udtryk for en meget marginaliseret position, hvor man ikke har et netværk, der kan hjælpe én.


Hvorfor får nogle unge sociale problemer?

Mange socialt udsatte unge har haft en svær opvækst, og meget forskning peger på, at forældres sociale placering i høj grad bestemmer deres børns livsmuligheder og -forløb. De forskelle, der kan registreres hos børn allerede ved fødslen og i de første leveår, kan dermed danne fundamentet for livslang ulighed (Rockwool Fonden 2017). Det er dog vigtigt at slå fast, at rigtig mange unge, der har haft forældre med sociale problemer, ikke nødvendigvis arver de problemer. VIVE's undersøgelse af familiebaggrund og social marginalisering i Danmark fra 2015 viser, at det blandt unge, hvis forældre har oplevet psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed eller fængselsophold, er langt de færreste, der selv ender i en marginaliseret position.


En særlig udsat gruppe er unge, der har været anbragt som børn. KL's Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn” fra 2015 viser, at;

  • 70 pct. af unge, som har været anbragt uden for hjemmet, har ikke fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det kun gælder 21 pct. blandt øvrige unge.
  • 65 pct. af 30-årige, som har været anbragt uden for hjemmet som barn, har ikke fuldført en kompetencegivende uddannelse, mens det kun gælder 23 pct. blandt øvrige 30-årige.
  • Mens tre ud af fire 30-årige er i beskæftigelse, gælder det kun 43 pct. af 30-årige, som har været anbragt uden for hjemmet som barn.
  • Hver sjette af tidligere anbragte er på førtidspension som 30-årig, og mere end hver femte er på kontanthjælp. Blandt andre 30-årige er kun 2 pct. på førtidspension og 5 pct. på kontanthjælp.


Også andre undersøgelser - såsom Familiebaggrund og social marginalisering - konkluderer, at der i gruppen af de mest udsatte unge, bl.a. unge med dobbeltdiagnoser (psykiske lidelser og samtidigt misbrug), er en stor overhyppighed af tidligere anbragte unge.


Man ser dog også, at en relativt stor andel af de mest udsatte unge kommer fra velfungerende familier. Man kan altså tale om, at marginalisering og udsathed ikke alene knytter sig til social baggrund, men også til andre faktorer såsom ændrede strukturer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, snævre normalitetsbegreber mv. Det kan man bl.a. læse om i den undersøgelse, Center for Ungdomsforskning lavede for Rådet for Socialt Udsatte i 2015 og i øvrige udgivelser, Center for Ungdomsforskning siden har lavet under temaet ”Ny udsathed”.


Unge opfatter sig som unge, før de opfatter sig som udsatte

Det, man kan gøre for at hjælpe udsatte unge, er langt hen ad vejen det samme, man kan gøre for at hjælpe socialt udsatte generelt. Det handler bl.a. om at lave mere helhedsorienterede sociale indsatser. For unge drejer det sig især om bedre overgang fra barn til voksen, adgang til uvildig rådgivning, adgang til billige boliger samt bedre psykiatrisk behandling.


Derudover bør man tænke på, at udsatte unge ofte vil gå meget langt for at skjule deres sociale problemer, og at de færreste 18-årige tænker på sig selv som ”misbrugere” eller ”hjemløse”. Derfor er det ekstra vigtigt, når man har med unge at gøre, at der findes sociale tilbud, der ikke bruger de ord, men i stedet først og fremmest henvender sig til de unge som unge, der har brug for nogen at tale med og at kunne indgå i aktiviteter sammen med andre unge.