Gå direkte til indhold

Medlemmer

Medlemmerne af Rådet for Socialt Udsatte er personligt udpeget af social- og indenrigsministeren på baggrund af deres særlige indsigt og erfaringer med socialt udsatte grupper. Sammen dækker de det felt, Rådet skal beskæftige sig med.

Majbrit Berlau

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Medlem siden:
Medlem af Rådet for Socialt Udsatte siden 2020

Baggrund:
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) siden 2019. FH organiserer faglige organisationer og kæmper for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.

Tidligere bl.a. formand for Dansk Socialrådgiverforening fra 2012 til 2018, Regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening region Øst fra 2007 til 2012 og socialrådgiver i Stenløse/Egdal kommune fra 2005 til 2007 (i perioder indsuppleret i Folketinget).

Uddannet socialrådgiver i 2005.

Tilbage til oversigten