LUK

Stor underbehandling på stofmisbrugsbehandlingsområdet

22. okt. 2019

Nyt skøn anslår at ca. 85.000 har et højrisikoforbrug af stoffer. Men kun ca. 17.000 er i misbrugsbehandling.

Rådet for Socialt Udsatte har gentagne gange efterspurgt aktuelle data på stofmisbrugsområdet så de politiske beslutninger, der har relevans for stofområdet, kan kvalificeres. Det har længe stået uklart hen, hvor stor underbehandlingen på stofområdet er, og om området generelt har behov for en øget økonomisk prioritering.

I september 2019 udgav Sundhedsstyrelsen et nyt estimat – til sammen skønnes der at være ca. 85.000 stofbrugere med højrisikoforbrug. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2018 kun ca. 17.000 personer i stofmisbrugsbehandling. Dvs. op mod 68.000 personer har et ubehandlet stofmisbrug.

Den tilsyneladende store underbehandling må være anledning til massivt styrket indsats og øget prioritering af stofmisbrugsbehandlingen.

For mere information

Sekretariatschef
Ole Kjærgaard
Telefon: 41 85 10 95
E-mail: okj@udsatte.dk