Gå direkte til indhold
icon-mouse-scroll

Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til nyt kontanthjælpssystem

20. aug. 2021

Regeringen og Folketinget tager snart hul på forhandlingerne om et nyt ydelsessystem pba. Ydelseskommissionens anbefalinger. Rådet for Socialt Udsatte har derfor henvendt sig til regeringen og Folketinget med en række konkrete forslag.

Udformningen af kontanthjælpssystemet har stor betydning for alle kontanthjælpsmodtagere. Blandt dem kæmper mange med andre problemer end ledighed, fx fysisk eller psykisk sygdom eller sociale problemer med fx misbrug eller hjemløshed. 

Det nuværende kontanthjælpssystem er kompliceret og har mange uhensigtsmæssigheder. Derfor hilser Rådet for Socialt Udsatte Ydelseskommissionens ambition om at lave et mere enkelt ydelsessystem velkommen og har sendt en række forslag til korrektioner af Ydelseskommissionens anbefalinger. 

Det er bl.a. vigtigt for Rådet, at udsatte borgere ikke fastholdes i kontanthjælpssystemet i mange år, og at alle modtagere kan få dækket basale fornødenheder til bolig, mad og sundhed.

Til højre på denne siden kan du downloade Rådets henvendelse til regeringen og Folketinget samt Rådets anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem.

For mere information

Politisk konsulent
Laura Kofod
Telefon:41 85 10 64
E-mail: lauk@udsatte.dk