LUK

I det socialpolitiske grundlag beskrives det fælles sæt af værdier, som midt i rådsmedlemmernes forskellige faglige udgangspunkter, erfaringer og personlige overbevisninger, har ligget til grund for Rådets arbejde siden dets etablering. Herigennem beskrives centrale træk ved det sociale system og det danske samfund i sin helhed, som Rådet mener gør sig gældende for socialt udsatte grupper.

Siden 2002 har Rådet for Socialt Udsatte fungeret som talerør for samfundets udsatte medborgere. Arbejdet har både budt på udfordringer, forundringer og øjenåbnere. Skriftet er senest revideret i 2017.

Vi håber, at alle, der interesserer sig for området – politikere, fagpersoner, journalister, studerende, pårørende og ikke mindst de personer, der selv er ramt af udsathed – vil finde skriftet vedkommende, inspirerende og udfordrende.