Socialt udsatte i udkantskommuner

Hvordan former tilværelsen sig for socialt udsatte, der vælger at bo i det såkaldte Udkantsdanmark? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bo langt fra storbyen, når man samtidig har problemer med psykiske lidelser, stof- eller alkoholmisbrug? Og hvordan er forholdene for dem, der skal udføre socialt arbejde i disse kommuner? Hvilke fordele og begrænsninger møder man, når man arbejder i tyndt befolkede områder? Det er noget af det, Rådet for Socialt Udsatte har sat sig for at belyse med denne undersøgelse.

Rapport

Undersøgelsen består dels af en kvalitativ del, der er lavet ved interviews med en række socialt udsatte borgere og socialarbejdere i udkantskommunerne Bornholms Regionskommune, Guldborgsund Kommune, Sønderborg Kommune, Norddjurs Kommune og Vesthimmerlands Kommune, og dels af en kvantitativ del, der er udført ved gennemgang og analyse af forskellige registre og databaser.

Du kan downloade rapporten til højre på denne side.

Kontakt