SUSY UDSAT 2017

I denne rapport præsenteres resultaterne fra SUSY UDSAT 2017, som er en undersøgelse af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte i Danmark i 2017 og udviklingen siden 2007.

Rapport

Undersøgelsen beskriver socialt udsattes sundhed, sygelighed og trivsel samt forhold af betydning herfor, fx levekår, sundhedsadfærd, brug af sundhedsvæsenet, vold og overgreb og sociale relationer.

Undersøgelsen viser, at socialt udsatte borgere har det markant dårligere både fysisk og psykisk end resten af befolkningen herunder, at:

  • 63 pct. har en langvarig sygdom. Det er næsten dobbelt så stor en andel som i den øvrige befolkning
  • 48 pct. er stresset i dagligdagen, hvilket gælder for mindre end hver femte i resten af befolkningen
  • 42 pct. af socialt udsatte har mindre end 20 tænder tilbage
  • 40 pct. af socialt udsatte har forsøgt selvmord på et tidspunkt i deres liv 
  • 16 pct. af socialt udsatte kvinder har været udsat for seksuelle overgreb i det seneste år. Det er en otte gange større andel, end i resten af befolkningen
  • 17 pct. af socialt udsatte har været udsat for grov fysisk vold. Det samme gælder for blot 2 pct. i den øvrige befolkning.

Ved at sammenligne med SUSY UDSAT 2007 og 2012 kan man konkludere, at der i de sidste ti år er der ikke sket nogen mærkbar forbedring i socialt udsattes sundhedstilstand og trivsel.

Billede af forsiden på rapporten: Blå cirkel med hvid skrift
18. maj 2018
Kontakt