Bisidderordninger for socialt udsatte

Rådet for Socialt Udsatte har undersøgt, hvad der karakteriserer de bisidderordninger, der er tilgængelige for socialt udsatte, hvordan de er organiseret, hvor stor deres kapacitet er og hvordan de tilrettelægger hjælpen.

Rapport

Mange frivillige foreninger, væresteder og sociale tilbud træder til, når socialt udsatte mennesker står over for svære møder med det offentlige. Tilsyneladende gør det en stor forskel for socialt udsatte, om der er en bisidder med eller ej. Flere brugere fortæller i undersøgelsen, at de synes, det giver dem tryghed, at de bedre kan få sagt det, de vil, og at sagsbehandleren taler pænere til dem, når der er en bisidder med.

En bisidder kan altså, alene ved at være til stede sammen med én, gøre en stor forskel for, hvordan mødet opleves.

Med denne undersøgelse har Rådet for Socialt Udsatte sat sig for at undersøge nærmere, hvilke organisationer der tilbyder bisidderhjælp til socialt udsatte. Det undersøges, hvem de er, hvordan de er organiseret, hvilke målgrupper de har, hvor mange de hjælper, og hvilke udfordringer de oplever.

Undersøgelsen er gennemført af Rådet for Socialt Udsattes sekretariat i perioden september-november 2018.

Download rapporten til højre på denne side.

Kontakt