Socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet

Denne publikation præsenterer resultaterne af en registerbaseret analyse af dødelighed og brug af sundhedsvæsenet blandt socialt udsatte i perioden 2007 - 2015.

Rapport

Analysen viser bl.a. at:

  • Middellevetiden for socialt udsatte er steget med gennemsnitligt 4 år i perioden 2009-2015 (mod en stigning på 1 år i den øvrige befolkning) – socialt udsatte dør 19 år før den øvrige befolkning
  • Socialt udsatte dør særligt af stof- og alkoholmisbrugsrelaterede sygdomme
  • Socialt udsatte har et stort forøget forbrug af sundhedsydelser. I nogen grad ift. primærsektoren, men særligt ift. sekundærsektoren – både somatisk og psykiatrisk
  • Socialt udsatte har et sygdomsmønster, som er væsentligt forskelligt fra den øvrige befolknings. Særligt infektionssygdomme, psykiske lidelser samt alkohol- og stofmisbrugsrelaterede sygdomme optræder langt hyppigere hos socialt udsatte end i den øvrige befolkning.

Analysen er lavet af Statens Institut for Folkesundhed på bestilling af Rådet for Socialt Udsatte og udgør første delrapport i undersøgelsen SUSY Udsat 2017.

Du kan downloade rapporten i boksen ude til højre på denne side og herunder kan du se en animeret video, med Rådets budskab om, at sundhedsvæsenet ikke passer til socialt udsatte mennesker.

Alle har ret til en ordentlig behandling!

Se Rådets informationsvideo Alle har ret til en ordentlig behandling! herunder.

Selvom socialt udsatte har et væsentlig forhøjet forbrug af sundhedsydelser, er middellevetiden for socialt udsatte 19 år kortere end for resten af befolkningen. Socialt udsattes middellevetid var 61 år i 2015 - det svarer til levetiden i den generelle befolkning i 1920’ernes Danmark – mens den generelle befolkning i dag kan forvente at blive ca. 80 år gamle. 

Socialt udsatte får ikke nok ud af de mange sundhedsydelser og sundhedsvæsenet passer ikke til socialt udsatte. Sådan skal det ikke være.

 

Kontakt