Gå direkte til indhold

Udsathed giver dårligt helbred (SUSY Pixie)

18. aug. 2020

Om socialt udsattes sundhed og sygdom

Siden 2007 har Rådet for Socialt Udsatte systematisk dokumenteret socialt udsattes sundhedstilstand mv. i undersøgelserne kaldet SUSY Udsat. Denne opsamling giver pba. rækken af SUSY-undersøgelser et samlet overblik over socialt udsattes sundhed og sygdom.

At have et godt helbred er meget ulige fordelt. Socialt udsatte er generelt mere syge og har dårligere trivsel end resten af befolkningen. De har flere langvarige sygdomme, flere smerter og ikke mindst lider socialt udsatte i højere grad af psykiske lidelser.

Denne publikation giver et samlet indblik i socialt udsattes sundhed og sygdomme og deres møde med sundhedsvæsnet. Den kan bruges af fx elever og studerende eller andre, der interesserer sig for socialt udsattes levevilkår i Danmark.

I forlængelse af SUSY-undersøgelserne og Rådets øvrige engagement i sundhedsområdet har Rådet stillet ti forslag, der kan forbedre socialt udsattes sundhed og mindske uligheden i sundhed. Du kan finde de ti forslag samt det åbne brev til kommuner og regioner, der er sendt sammen med rapport og forslag, til højre på denne side.