Den Sociale Investeringsfond har potentiale, men også faldgruber

Høring over udkast til forslag til lov om Den Sociale Investeringsfond Rådet takker for høringen af ovenstående lovforslag.

Rådet er grundlæggende positiv overfor, at der i højere grad tænkes i helhedsorienterede forbyggende og tidlige indsatser, samt at man aktivt forsøger at udbrede god praksis og erfaring. Rådet mener, at Den Sociale Investeringsfond skitseret i lovforslaget potentielt godt kan bidrage til at skabe og udbrede indsatser.

Rådet er imidlertid principielt betænkeligt ved konsekvenserne af at gøre sociale indsatser til investeringsforretninger for investorer, der skal sikre et markedsmæssigt afkast. Investeringstankegangen er meget relevant i forhold til mange sociale indsatser, der forebygger sociale problemers opståen, eller at problemerne udvikler sig til det værre. Men sociale indsatser som investeringsforretninger på markedsvilkår kan være uforenelig med socialområdets grundlæggende værdi: Mennesker, der har brug for hjælp, skal have hjælp, uanset om det kan betale sig. Mange socialt udsatte vil have sammensatte og ofte komplekse problemstillinger, som kræver langstrakte indsatser præget af tålmodighed og varige relationer. De er brug for en helhedsorienteret indsats, hvis afkast ikke nødvendigvis kan reduceres til opfyldelsen af nogle kortsigtede mål eller indikatorer. Det kan videre være meget vanskeligt at fastsætte og anvende udvalgte effektmål til beregningen af afkast til investorer, uden at man samtidig går på kompromis med områdets kompleksitet.

Rammerne for fonden som beskrevet i lovforslaget er uklare. Det gælder ift. forhold som risikofordeling mellem investor og det offentlige, ressourceforbrug ift. opbygning af fonden og udvikling af forretningsmodeller kontra indsatser, der kommer målgrupperne til gavn, de nærmere mekanismer i forhold til indhentning af afkast fra forskellige offentlige kasser mv. Det ville være ønskeligt med mekanismer, der sikrer, at det offentlige ikke ender med en regning til investorer for projekter, der ikke har givet det afkast, som man forudsatte.

Konkret er der en risiko for, at en stor del af fondens midler, som i første omgang kommer fra satspuljen, vil blive brugt til at udvikle et stort set-up for dokumentation af effekter mv. fremfor på sociale indsatser til udsatte grupper, som midlerne oprindeligt var tiltænkt.

Rådet mener videre, at det ikke i tilstrækkelig omfang i lovforslaget er beskrevet, hvilken risikofordeling der vil være mellem Den Sociale Investeringsfond, dens investorer og de offentlige myndigheder, der faktisk har ansvaret for de sociale indsatser. Der er en risiko for, at det bagvedliggende hovedansvar for sociale indsatser, der ligger hos det offentlige, vil kunne resultere i uhensigtsmæssigt risikofyldte investeringer, samt potentielle store offentlige udgifter til ”oprydningsarbejde” de steder, hvor indsatserne fejler eller private investorer enten trækker sig/stopper indsatser pludseligt osv.

På baggrund af ovenstående forhold er det er afgørende, at der i Den Sociale Investeringsfond er den fornødne socialfaglighed og forståelse for området. Rådet foreslår derfor, at det konkreteres i lovforslagets betænkninger, at der blandt de 25 medlemmer af det rådgivende udvalg skal udpeges et betydeligt antal med faglig ekspertise indenfor og viden om samt erfaring med sociale indsatser.

Afsluttende vil Rådet bemærke det uhensigtsmæssige i, at et lovforslag af denne karakter sendes ud med så kort frist i sommerferieperioden.