Nyt lovforslag indeholder svækkelse af forældres retssikkerhed ved anbringelser uden samtykke

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af 28. august.

Indledningsvist skal det bemærkes, at Rådet anerkender, at ro og stabilitet for udsatte børn og unge er et vigtigt hensyn, og at dette hensyn til tider kan kollidere med hensynet til forældrenes retssikkerhed i anbringelsessager. Rådet finder imidlertid, at det ofte er muligt at imødekomme begge hensyn samtidig, og at der er dele af nærværende lovforslag, som hverken tjener det ene eller det andet formål.

Nedenfor fremgår Rådets bemærkninger til forslagets enkelte dele.

Begrænsning af forældremyndighedsindehaverens adgang til at få behandlet anmodninger om hjemgivelse i sager om anbringelse uden samtykke Dette forslag er begrundet i hensynet til barnet/den unge, som formodes at lide under, at deres anbringelsessag konstant er under behandling. Det står imidlertid ikke klart, hvordan dét, at forældrene anmoder om hjemgivelse, er mere opslidende for barnet/den unge end dét, at kommunen er forpligtet til løbende at følge op på anbringelsen med fx samtaler med barnet/den unge, forældrene og anbringelsesstedet.

Samtidig er det en klar svækkelse af forældrenes retssikkerhed, at kommunen efter en indledende screening kan afslå at behandle anmodningen om hjemgivelse, således at sagen ikke behøver realitetsbehandles. At få et barn anbragt uden samtykke er én af de allermest indgribende foranstaltninger, man som forælder kan opleve. Derfor skal retssikkerheden i disse sager være meget høj. Det vurderes ikke rimeligt, at kommunen uden videre kan afslå at behandle en anmodning om hjemgivelse ud fra en vag formodning om, at forholdene i hjemmet er uændrede. Hvordan kommunen skal kunne vurdere dette, hvis kommunen ikke er forpligtet til at foretage nogen form for undersøgelse, står ikke klart.

Rådet kan derfor ikke anbefale den foreslåede ændring.

Gennemførelse af afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke Selvom det er præciseret, at kommunen først skal forsøge at opnå barnets/den unges frivillige medvirken, og at bestemmelsen kun skal anvendes i helt særlige tilfælde, er det vanskeligt at se, hvordan denne ændring skaber mere ro og stabilitet i anbringelsesforløbet eller forbedrer retssikkerheden for barnet/den unge eller forældrene. Tværtimod forekommer det ikke sandsynligt, at et skift i en anbringelse, som er gennemført med tvang, kan blive vellykket. Rådet kan ikke tilslutte sig den foreslåede ændring, og Rådet foreslår, at man i stedet lægger mere vægt på barnets/den unges egne ønsker i forbindelse med valg af anbringelsessted. Det bør desuden understreges i serviceloven, at barnet/den unge i disse situationer har krav på en bisidder fra fx Børns Vilkår, og at kommunen skal gøre en indsats for, at barnet/den unge faktisk får en sådan bisidder.

Adgang for Ankestyrelsen til at træffe afgørelser om samvær i sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Det er Rådets opfattelse, at mange anbragte børn/unge mister kontakten til deres familie og øvrige netværk – og at mange forældre dermed også mister kontakten til deres børn – under en anbringelse, og at mange kommuner er for passive i forhold til at understøtte denne kontakt. Rådet kan derfor tilslutte sig den foreslåede ændring.

Sammenhængende valg af anbringelsessted og undervisningstilbud Anbragte børn og unge er særligt udsatte i forhold til skole og uddannelse, og Rådet bakker op om forslaget, som skal styrke sammenhængen mellem anbringelsessted og undervisningstilbud.

Bedre belysning af forældrekompetencer i sager om anbringelse uden samtykke Som nævnt ovenfor er Rådet meget optaget af, at forældres retssikkerhed er tilgodeset i forbindelse med anbringelsessager. Rådet finder derfor, det er positivt, hvis der indføres krav om, at en indstilling fra kommunen til børn og unge-udvalget om anbringelse uden samtykke skal indeholde en særskilt vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer i forhold til at drage omsorg for barnet eller den unge og håndtere barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter serviceloven eller anden relevant lovgivning. Rådet finder, at det bør være et eksplicit krav, at det fremgår, hvilke overvejelser kommunen har gjort sig om iværksættelse af støtteforanstaltninger, som kunne give forældrene hjælp til varetagelse af forældrerollen.

Krav om brug af autoriseret psykolog ved psykologiske undersøgelser af forældremyndighedsindehaveren som led i en børnefaglig undersøgelse Rådet kan støtte dette forslag, som har til formål at øge kvaliteten af undersøgelserne og dermed understøtte både barnets og forældrenes retssikkerhed og kvaliteten af indsatsen.

Ophævelse af adgang til at fastsætte regler om anbragte børns og unges egenbetaling Rådet finder, i lighed med ministeriet, at de gældende regler kan modvirke anbragte børn og unges motivation til at tage et fritidsjob, og at opkrævning af egenbetaling kan medvirke til, at anbragte børn og unge føler sig ekskluderede og anderledes end deres jævnaldrende. Rådet kan derfor støtte ændringsforslaget.

Afslutningsvist skal Rådet bemærke, at der er en række andre retssikkerhedsproblemer i forbindelse med sager om anbringelse uden samtykke, som lovforslaget ikke tager stilling til. Justitia har bl.a. i analysen “Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces” (2019) påpeget en række forhold, man bør se nærmere på. Rådet vil i den forbindelse opfordre til, at det bl.a. overvejes, hvordan vejledningsindsatsen over for både børn og forældre forbedres, ligesom adgangen til bisidderordninger for både børn og forældre bør sikres både op til og under anbringelsen.