Magtanvendelse og indgreb i bestemmelsesret bør ske under hensyn til basale rettigheder

Høring over udkast til vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper

Rådet takker for høringen af ovenstående udkast til vejledning.

Rådet har bemærkninger til den nye del af vejledningen, som er en følge af udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke for borgere, som er til væsentlig fare for andre eller har særligt truende eller chikanerende adfærd (den nye § 129 a i serviceloven).

Indledningsvis vil Rådet påpege, at der med den nye bestemmelse er tale om, at der gives mulighed for en meget stor indgriben i et menneskes selvbestemmelse i og med, at man nu får udvidede muligheder for at flytte mennesker fra deres eget hjem imod deres ønske. Det er Rådet magtpåliggende at fremhæve, at selvom bestemmelsen omhandler mennesker, som med deres adfærd kan være til fare for andre eller være truende og chikanerende, så er der tale om mennesker, som har denne adfærd på grund af mange komplekse årsager – ikke mindst ofte smertefulde sindslidelser – og at denne gruppe som alle andre naturligvis bør have helt basale rettigheder, og at disse bør beskrives.

Rådet hæfter sig ved, at i forbindelse med vejledningsteksten til § 129 om optagelse i botilbud uden samtykke, fremgår det at: ”Der er opstillet en række meget strenge betingelser for at anvende reglen… da der er tale om den mest indgribende sociale foranstaltning i forhold til voksne”. Der står dog ikke en lignende formulering i vejledningsteksten til den nye bestemmelse § 129 a. Det bør der være – da de nye muligheder for flytning uden samtykke for målgruppen omfattet § 129 a er mindst lige så indgribende, som dem for målgruppen under § 129.

Rådet mener generelt, at man – for at undgå en unødig stempling af udsatte grupper, herunder psykiatribrugere – skal være varsom med, hvordan man italesætter problematikker på området. Det gælder ikke mindst i en vejledning. Fx kan det virke voldsommere at beskrive et menneskes adfærd som ”farlig” i modsætning til det mere neutrale, konstaterende ”adfærd, som er til fare for andre”. Rådet mener, at den nye vejledningstekst bør skrives igennem med dette for øje.

Under vejledningens punkt 79 nævnes det med at en enkelt sætning, at det blandt andet er en betingelse for anvendelsen af § 129 a, at det skal sikres, at mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige for at forebygge og forhindre den pågældende beboers adfærd. Dette kunne man med fordel uddybe, fx med eksempler på mindre indgribende, socialpædagogiske tiltag o. lign.

Rådet henleder desuden opmærksomheden på den vigtige opgave, der ligger hos det bosted, som modtager den borger, som er blevet tvangsforflyttet. Der er behov for, at der er ekstra faglig opmærksomhed og støtte i dette møde, så det bliver ordentligt og så hensigtsmæssigt som muligt i situationen for alle involverede, såvel beboer som medarbejdere. Rådet anbefaler, at dette også beskrives i vejledningen.

Endelig mener Rådet, at punkt 91, som på blot seks linjer giver vejledning i forhold til § 131 a, stk. 4 om, at politiet kan hidkaldes til at gennemføre en flytning med tvang bør være mere udførlig. Det kan selvsagt være meget voldsomt for en borger at blive flyttet med magt fra sit hjem mod sin vilje af en politimyndighed, og det bør beskrives mere udførligt, hvordan dette kun kan komme på tale i meget særlige, enkeltstående tilfælde og altid bør foregå på den mest skånsomme måde under mest mulig hensyn til den borger, det går ud over.